LINE LERCHE MØRCK Grænsefællesskaber – Læring og overskridelse af marginalisering Roskilde Universitetsforlag
Line Lerche Mørck: Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering 1. udgave 2006 ©2006 Roskilde Universitetsfor
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
KAPITEL 3 Veje til overskridelse af marginalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Teori
4.4. 4.5 3. Det vilde som mod-kategori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. De rigtig vilde –
6.4 6.5 At føle sig alene og anderledes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uddannelsens indhol
8.3 8.4 8.5 Fællesskabets indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kriminalite
10.5 Rekontekstualisering i produktionsskole-projektet ”Respekt” . . . . . . . . . . . 244 Kategorien ”Respekt” som potentielt
Forord Mange har støttet, hjulpet, inspireret, medvirket og udfordret udarbejdelsen af denne bog. Først og fremmest har de medf
sammen bidraget ved gennem årene at tilbyde hyggelige fysiske rammer og tid til forskningsprocessen blandt gode gamle og nye ko
KAPITEL 1 Indledning: Grænsefællesskaber, læring og overskridelse af marginalisering Teorier, der reducerer læring til individu
1.1 Bogens formål Bogens overordnede formål er at bidrage til udviklingen af en teori om grænsefællesskaber1, læring og overskr
ring først og fremmest er noget, som foregår i social praksis mellem mennesker, og at læring og overskridelse af marginaliserin
således et meget bredt filosofisk grundlag, som inkluderer marxisme, eksistentialisme, pragmatisme og analytisk filosofi (jf. B
Læringsmiljøer Handlesammenhænge Praksisfællesskaber Mulighedsrum Position Livssituation Samfundsmæssige forandninger Livsbetin
at begribe læring og overskridelse af marginalisering blandt bogens hovedpersoner. Derfor vægtes de også, som det fremgår af fi
fanget i og kæmper dagligt med modsætninger mellem deres forskellige fællesskaber og handlesammenhænge. Grænser, forskelle og m
de nye lærere og slåskampe med de andre elever. Det endte med, at han blev smidt ud af skolen og måtte foretage et skoleskift.
grerer og omformer de vilde unges tænkning og omgangsformer i måden, hvorpå de udfører socialt arbejde (se særligt kapitel 5 og
Det vilde socialarbejdermiljø som grænsefællesskab Røddernes gadefællesskab Det vilde gadeplansarbejderfællesskab Det etablered
I bogen udforskes overskridende læring ved at følge det vilde socialarbejdermiljø og i alt fire hovedpersoner over ca. 3-5 år i
personlig tilfredsstillelse, aktivt medborgerskab, social inklusion og tilpasningsdygtighed18. Livslang læring og det lærende s
sig, herunder faren for at marginaliseringsprocesser individualiseres og gøres til personens individuelle problem og ansvar (jf
konsekvenser, uddannelse kan have for dem, som gang på gang fejler og oplever nederlag. Læring som succes Læring i uddannelse,
ståelse, der bryder med de individualiserende og marginaliserende tendenser. Et bredt læringsbegreb Læringsbegrebet, der introd
mandsjobs, men afgrænser dem fra at stige i hierarkierne og få adgang til de overordnede stillinger i samfundet. Bogens brede l
baner. Det er ikke noget, som en person gør alene og i kraft af sig selv, selv om det ofte italesættes således som del af en sa
det praktiske sociale arbejde også undtagelser fra denne tendens til primært at fokusere på de marginaliseredes problemer. Marg
tagelse”, hvilket uddybes i kapitel 2 (afsnit 2.3). Marginalitet er modsat perifer deltagelse problematisk og begrænsende. Det
de dilemmaer, problemer og vilkår i praksis, der medvirker til, at (delvis) overskridelse af marginalisering bliver mulig. Delv
Vilde læreprocesser Det vilde udgør som nævnt en flertydig kategori i det vilde socialarbejdermiljø. Det betyder ligeledes, at
arbejde i København og banede dermed vejen for nyere og yngre generationer. De tre hovedpersoner Majid, Youssef og Kevan er all
oplevede i samme periode diskrimination på sit praktiksted. Alle disse problemer var medvirkende til, at han droppede ud af han
stolt fortalte om i et interview. Han fik senere lønnede aftenvagter i det lokale værested, han tidligere havde været aktiveret
ret var med til at lave et værested. Han flyttede i samme periode sammen med sin kæreste. Senkos livsperspektiver ændrede sig g
• • Gruppeinterviews, individuelle interviews og opfølgende gruppeinterviews. Besøg i praksis, herunder observation af samvær i
Bogen illustrerer med udgangspunkt i det „vilde“ københavn ske socialarbejdermiljø, hvordan man gennem fælles projekter på tvæ
Page 1:
Line Lerche Mørck Grænsefællesskaber læring og overs
Page 2:
Page 3:
LINE LERCHE MØRCK Grænsefællesskaber – Læring og overs
Page 4:
Line Lerche Mørck: Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse
Page 5:
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Page 6:
KAPITEL 3 Veje til overskridelse af marginalisering . . . . . .
Page 7:
4.4. 4.5 3. Det vilde som mod-kategori . . . . . . . . . . . .
Page 8:
6.4 6.5 At føle sig alene og anderledes . . . . . . . . . . . .
Page 9:
8.3 8.4 8.5 Fællesskabets indhold . . . . . . . . . . . . . . .
Page 10:
10.5 Rekontekstualisering i produktionsskole-projektet ”Respekt
Page 11:
Forord Mange har støttet, hjulpet, inspireret, medvirket og udf
Page 12:
sammen bidraget ved gennem årene at tilbyde hyggelige fysiske r
Page 13:
KAPITEL 1 Indledning: Grænsefællesskaber, læring og overskridel
Page 14:
1.1 Bogens formål Bogens overordnede formål er at bidrage til u
Page 15:
ring først og fremmest er noget, som foregår i social praksis m
Page 16:
således et meget bredt filosofisk grundlag, som inkluderer marx
Page 17:
Læringsmiljøer Handlesammenhænge Praksisfællesskaber Mulighedsr
Page 18:
at begribe læring og overskridelse af marginalisering blandt bo
Page 19:
fanget i og kæmper dagligt med modsætninger mellem deres forske
Page 20:
de nye lærere og slåskampe med de andre elever. Det endte med,
Page 21:
grerer og omformer de vilde unges tænkning og omgangsformer i m
Page 22:
Det vilde socialarbejdermiljø som grænsefællesskab Røddernes ga
Page 23:
I bogen udforskes overskridende læring ved at følge det vilde s
Page 24:
personlig tilfredsstillelse, aktivt medborgerskab, social inklu
Page 25:
sig, herunder faren for at marginaliseringsprocesser individual
Page 26:
konsekvenser, uddannelse kan have for dem, som gang på gang fej
Page 27:
ståelse, der bryder med de individualiserende og marginaliseren
Page 28:
mandsjobs, men afgrænser dem fra at stige i hierarkierne og få
Page 29:
baner. Det er ikke noget, som en person gør alene og i kraft af
Page 30:
det praktiske sociale arbejde også undtagelser fra denne tenden
Page 31:
tagelse”, hvilket uddybes i kapitel 2 (afsnit 2.3). Marginalite
Page 32:
de dilemmaer, problemer og vilkår i praksis, der medvirker til,
Page 33:
Vilde læreprocesser Det vilde udgør som nævnt en flertydig kate
Page 34:
arbejde i København og banede dermed vejen for nyere og yngre g
Page 35:
oplevede i samme periode diskrimination på sit praktiksted. All
Page 36:
stolt fortalte om i et interview. Han fik senere lønnede aftenv
Page 37:
ret var med til at lave et værested. Han flyttede i samme perio
Page 38:
• • Gruppeinterviews, individuelle interviews og opfølgende gru
Page 39:
Page 40:
Bogen illustrerer med udgangspunkt i det „vilde“ københavn ske
iPaper
For at se denne iPaper løsning, kræves Adobe Flash Player og din browser skal understøtte JAVA scripts
Klik her for at hente den nyeste Flash Player