http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/RSS.ashxiPaper PagesThu, 19 Apr 2012 10:36:39 +0200http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=1http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=1Knud Sinding & Anne Bøllingtoft CASES OM ORGANISATION OG LEDELSE2012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=2http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=22012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=3http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=3Knud sinding og anne Bøllingtoft cases om organisation og ledelse samfundslitteratur2012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=4http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=4Knud sinding og anne Bøllingtoft Cases om organisation og ledelse 1. udgave 2012 © samfundslitteratur, 2012 omslag: 2Krogh (andreas Krautwald) sats: sl grafik, Frederiksberg tryk: narayana Press, gylling isBn: 978‑87‑593‑1606‑1 samfundslitteratur rosenørns allé 9 1970 Frederiksberg c tlf. 38 15 38 80 Fax 35 35 78 22 slforlagene@samfundslitteratur.dk www.samfundslitteratur.dk alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med coPY‑dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.2012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=5http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=5indHold indledning . at bruge cases til læring . caseoversigt . 11 13 17 Kapitel 1 ProFessoren . lokummet brænder . Ulmende gløder . Bad professor . Hvad du ønsker, skal du få . lille spejl på væggen . spørgsmål . 21 21 23 24 25 26 26 Kapitel 2 BrøndBY iF – eller Bjerregaard iF? . oktober 2010: oprøret ulmer . november 2010: Kaos bryder ud . i medierne herefter . Hvad bringer fremtiden? . spørgsmål . 27 28 29 30 33 33 Kapitel 3 lørdagsKYllingens endeligt. Fravær . slagteriets dagligdag . spørgsmål . 35 36 36 41 Kapitel 4 KoKKeteams På Henne KirKeBY Kro . morgen . 43 442012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=6http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=6grissebasser i havsnød . mange partier . skarphed . Frokost og så videre . spørgsmål . 45 45 46 46 47 Kapitel 5 søde mandler Fra odense marciPan . selvstyrende teams 1994 . tilbageblik 2004 . spørgsmål . 49 50 54 55 Kapitel 6 FiBervisions: Ud med mellemlederne . For pengenes skyld . Forberedt på fremtiden. sjovere arbejdsdag. går aldrig forgæves . Fra daglejer til håndværker. jobs til ledige . spørgsmål . 57 57 58 59 59 60 60 61 Kapitel 7 nævnet: Farvel til sagsPUKlen . Under konstant pres . Forandringsperioden . Forandringsresultater efter bogen. spørgsmål . 63 63 65 66 67 Kapitel 8 sUre sas‑KUnder: når et svar iKKe er et svar . at rejse er at leve . sas og klagerne . Hastværk er lastværk. Kommunikationshåndbogen . spørgsmål . 69 69 70 71 73 742012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=7http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=7Kapitel 9 lederKUrsen i a.P. møller ‑ mærsK . mærsk mc‑Kinney møller: arbejdsomhed . jess søderberg: Firmaets mand . nils smedegaard andersen: intet er helligt . spørgsmål . 77 78 80 83 85 Kapitel 10 aPPle‑Paranoia . apple uden steve jobs? . nørdernes visionære konge . efterfølgeren tim cook. spørgsmål . 87 89 90 92 93 Kapitel 11 google og FrYns. en overflod af personalegoder. incitamenter: anerkendelse og egeninteresser. de grundlæggende værdier . spørgsmål . 95 97 98 99 101 Kapitel 12 microsoFt i arBejdslivet . 103 en visionær leder . 104 spørgsmål . 109 Kapitel 13 Unimerco, FisKesKiPPerledelse og Fremtiden . 111 aktieordning og overskudsdeling . ansvar til dem, der har kompetencen . rammer for fællesskab . Finanskrisens indtog . Kyocera Unimerco . spørgsmål . 112 114 115 115 116 118 Kapitel 14 magasin dU nord og den islandsKe ForBindelse . 119 ledelsesstilen. 1202012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=8http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=8traditionerne viger . en ny forretning . spørgsmål . 121 122 123 Kapitel 15 novo nordisK: ansvarligt sKal det være . 125 social ansvarlighed og bæredygtighed . medarbejderne gør forskellen. takeaction! et frivilligprogram . møgsagerne og værdierne . spørgsmål . 128 128 129 131 133 Kapitel 16 Hca2005‑sHowet . 135 visioner for andersen . ællingen, der blev grimmere . Forløbet . Perspektivet . spørgsmål . 135 137 138 140 140 Kapitel 17 irmas mand . 141 manden fra toms . josefsenkuren. spørgsmål . 143 145 146 alfredpassionen . 144 Kapitel 18 crYPtomatHic: tUr/retUr Fra ForsKning til Forretning? 147 1993‑1994 . 1997‑2000. 2001‑2002. 2003‑2004 . 2005‑2006 . 2008 og frem . spørgsmål . 149 150 151 152 153 154 1552012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=9http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=9Kapitel 19 coloPlast: divisioner På mange måder. 157 robust divisionalisering. ny chef, nye problemer . Krisen i tyskland. spørgsmål . 158 160 162 163 Kapitel 20 loKal Planlægning På oPerationsaFdelingen . 165 medarbejderne, arbejdets organisering og kulturen . Bedre arbejdsliv. midlerne og processen . spørgsmål . 165 168 169 171 Kapitel 21 dsB På sPoret aF ledelse . 173 det kørende personale. indkøb . administration . andre besparelser . Fremtidsudsigten . spørgsmål . 174 176 177 178 178 179 Kapitel 22 tUrBUlente tider For sas . 181 en ny ledelsesfilosofi . 184 ikke nogen fornøjelsestur . lindegaard: sas slider topledere op . Hvad bringer fremtiden? . spørgsmål . 185 189 189 190 Kapitel 23 rosKilde BanK: Højt at FlYve . 191 valentin . lån, lån, lån… så mange som muligt . ansvarsfordelingen . 193 193 1942012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=10http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=10Ét er et søe‑kort at forstå… . valentins bestyrelse . spørgsmål . 196 197 197 Kapitel 24 sigt eFter mere . 199 centrene . 200 medarbejdere og udgifter . afgang, opråb eller loyalitet . 201 203 spørgsmål . 204 relevant læsning . 205 litteratUrliste . 2072012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=11http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=11INDLEDNING indledning Virkeligheden i organisationer lader sig ikke nemt sætte på formel eller ind i én klart formuleret model. Der findes masser af modeller (selv om klarheden er varierende), uanset om faget kaldes “organisationsteori”, “organisationsadfærd”, “organisation og ledelse” eller noget helt fjerde. Mange af modellerne handler om en afgrænset del af faget, f.eks. “motivation” eller “teams”, og kan nemt blive læst og måske forstået, uden at den større sammenhæng i faget står klart for læseren. Hvis vi antyder, sådan som det gøres her, at der kan opstilles generelt eller blot nogenlunde gyldige modeller for, hvad der sker i organisationer, må vi bekende os til en vis grad af positivistisk tænkning. Alternativet, at holde på det, der meget firkantet kan kaldes et relativistisk syn, ville betyde, at det ville være meget svært at opstille generelle modeller og især at anvende dem på konkrete situationer, for alt afhænger da af den særlige sammenhæng, som gælder netop denne situation. Hvordan man som læser ser på disse spørgsmål, kan variere meget, men uanset hvordan læseren er opdraget, kan det være meget nyttigt at have noget at arbejde med i den proces, det er at lære om organisationer og ledelsen af dem. Udgangspunktet for denne samling cases, som det hedder på nudansk, er at beskrive organisatoriske situationer eller forløb. Casene kan handle om meget snævert definerede problemstillinger, eller de kan spænde over en hel, stor organisation med tusindvis af medarbejdere. Casene i denne samling er tænkt som fortællinger, der kan tjene som udgangspunkt for analyser og diskussioner af herskende forhold eller en vurdering af ledelsesmæssige dispositioner, både de, der er gjort, og de, der måske bør gøres. Den enkelte læser kan selv vælge, hvilken model eller teori der skal anvendes, men vi stiller efter hver sag nogle spørgsmål, der meget gerne skulle lede læseren på det, vi forestiller os, er det rette spor. Inden vi kommer til de enkelte cases, gennemgår vi i de følgende afsnit tre emner, der alle har stor betydning for udbyttet af den videre læsning. Det første af disse emner er forholdsvist abstrakt og handler om cases som undersøgelses- og indlæringsmetode. I dette afsnit kommer vi af nødvendighed også ind på nogle mere generelle betragtninger om “casemetoden”, både hvad angår udarbejdelsen af 112012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=12http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=12cases om organisation og ledelse teksten, og hvordan den kan bruges til at nå en bedre forståelse af organisationers forhold. Det andet afsnit er næsten det modsatte, en meget konkret anvisning i, hvordan teksterne i bogen kan bruges, hvad man skal tænke på, når man læser teksterne, og hvordan man kan analysere de situationer, der beskrives, ud fra de data, der gives, og måske med inddragelse af yderligere antagelser. Disse elementer samles i et afsluttende sæt håndfaste anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med resten af bogens indhold. Vi er ikke fiktionsforfattere. Alle casene har et forlæg af en eller anden form. Det kan være en karakteristisk problemstilling i en navnløs organisation, men i de fleste tilfælde handler de om mere eller mindre velkendte organisationer. Det hele startede med en samling cases til brug i undervisningen ved Handelshøjskolen i Århus. Vi var begge involverede som henholdsvis underviser (KS) og instruktor (AB), og formålet var at give de studerende noget at arbejde med, f.eks. til øvelser. Fra den tid er et par cases tilbage, stærkt omskrevne, men nok genkendelige for dem, der før har læst dem. Et kyllingeslagteri er stort set det samme i dag, som det var, da casen først blev brugt. Godt nok vil der formentlig nu være mange østarbejdere et sådant sted med en del nye konsekvenser, men det aspekt gemmer vi til næste udgave. Startpunktet kan være en markant avisartikel eller en serie artikler. En enkelt af casene i samlingen har dette udgangspunkt, men vi har valgt at fjerne navne på personer og organisationer, og vi har ændret nogle fakta for at opretholde en vis diskretion. En anden kilde kan være offentligt tilgængelige rapporter om organisationsforhold, uanset hvad rapportens formål oprindeligt var. For casen om Roskilde Bank er en væsentlig kilde således en lang advokatrapport om bankens sammenbrud. I tilfældet DSB er casen baseret på en lille del af en rapport om effektiviseringer. Resten af denne rapport handler om personaleudnyttelse, lønninger og meget andet. Det er ikke altid, at en god case er levedygtig. Vi brugte på et tidspunkt en udmærket case om et trykkeri, der leverede foldere til fotoforretninger. Men digitale fotografier har stort set udslettet filmfremkaldelse. Virksomheden er også død og borte og med den også grundlaget for casen. Det skulle da lige være historien om nedturen og lukningen. Den er desværre ikke tilgængelig. En virksomhedsredning ville desuden være langt bedre stof, og vi leder stadig efter en god kandidat. Indtil da giver Coloplast en lille fornemmelse af emnet. I forbindelse med arbejdet med disse cases vil vi gerne takke for de bidrag og kommentarer, vi har fået fra en lang række vidende mennesker med kendskab til emnerne og organisationerne. Først og fremmest Thorkild Jørgensen, som på 122012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=13http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=13INDLEDNING mange måder har været vores mentor. Der skal også lyde en stor tak til Christian Jørgensen, Michael Lerche, Gerd Sinding, Alfred Josefesen, Kathrine Nissen, Ulrich Krühne, Klaus Snej Jensen, Lise Lodsgaard, David Skov og Marianne Mygind. at bruge cases til læring Udgangspunktet for brugen af cases til at lære om organisationers forhold er selve casebeskrivelsen, indholdet af de enkelte afsnit i denne bog. Der er tale om beskrivelser, der i vidt omfang er fokuseret på feltet organisation og ledelse. Cases inden for det erhvervsøkonomiske område (“business” på amerikansk, hvor casebaseret undervisning er meget udbredt) er ofte tværgående og kan inddrage finansiering, strategi, regnskab og markedsføring i større eller mindre grad. Trods den valgte fokusering på organisation og ledelse spænder emnerne bredt, fra personlighed til organisationsstruktur. I forhold til at lære om den brede vifte af forhold ud fra den enkeltes ofte relativt begrænsede arbejdserfaringer i et karriereforløb har cases den store fordel, at mange forskellige problemer kan præsenteres i caseteksten, som ideelt danner grundlag for en diskussion i forbindelse med undervisningen, uanset om der er tale om øvelser, gruppearbejde, forelæsninger eller en mellemform. Hvor selve caseteksten fremlægger en fortælling og nogle fakta om en organisation og en situation, så er et vigtigt element i læringen baseret på casetekster den forberedelse og holddiskussion, der gerne skulle følge med. Vores bud på, hvordan man forbereder sig til at lære fra en case, følger nedenfor. Den vigtigste lære, man kan drage fra cases, især hvis man har lejlighed til at arbejde med et større antal forskellige cases, er, at man øver sig i – og derved lærer – at finde frem til det egentlige problem i hver enkelt situation. Der kan selvfølgelig anlægges fortolkninger, der fører til et væld af problemer, men selv da er det vigtigt at kunne skelne stort fra småt, vigtigt fra uvigtigt. Denne del af caseteksters værdi har vi understreget ved kun at opstille nogle få diskussionsspørgsmål efter selve caseteksten. Detaljerede spørgsmål vil have tendens til at indskrænke læserens muligheder for at stille spørgsmål og analysere sig frem til den fortolkning, problemstilling og eventuelle løsning, som den pågældende mener, er den rette. Baggrunden for en case Virkeligheden i organisationer er, som mange andre steder, fattig på facitlister. Der 132012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=14http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=14cases om organisation og ledelse er ikke én korrekt løsning, som der er til en matematikopgave. Derfor handler det ikke om at finde den korrekte løsning på spørgsmålene, der stilles til hver case, men om at beskrive mulige eller rimelige svar, eventuelt med støtte fra antagelser om forhold, der ikke lige er beskrevet i casen. Når det gælder casebaserede, videnskabelige undersøgelser, er en af guruerne Robert K. Yin. I den seneste udgave af sin klassiske lærebog om caseundersøgelser indleder han sit kapitel om analyse på følgende måde: The analysis of case study evidence is one of the least developed and most difficult aspects of doing case studies. Too many times, investigators start case studies without having the foggiest notion about how the evidence is to be analyzed.1 Når man taler om at anvende, eller der rettes kritik mod casemetoden, er det vigtigt at notere, at der kan refereres til to principielt forskellige former for anvendelse, nemlig casen benyttet som undersøgelsesmetode og casen benyttet som undervisningsinstrument. Både som undersøgelses- og som pædagogisk instrument er der imidlertid ret stor uenighed om casemetodens værdi. Metodens tilhængere mener, at det er den eneste relevante forskningsmetode og den eneste fornuftige, praksisnære undervisningsmetode. Kritikkerne – som ofte er mere traditionelt skolede – anfører til gengæld, at casemetoden som forskningsmetode er uvidenskabelig, og at dens værdi som undervisningsmetode også er yderst diskutabel. Ser vi specielt på casen som undervisningsmetode, kan der være flere grunde til casemodstandernes skepsis. Som deltager i et caseundervisningsforløb kan man aldrig være sikker på at modtage klar respons på, om ens synspunkter/ betragtninger er rigtige eller forkerte. Det kan føles frustrerende, men sådan må det være. Til en case findes der ingen facitliste, og et standpunkts gyldighed kan derfor alene vurderes ud fra de antagelser og argumenter, der ligger bag standpunktet. En anden grund til kritikken mod casen som undervisningsmetode kan være, at brugerne (altså underviserne) ikke altid selv har gjort sig klart, hvad det er for et pædagogisk mål, der søges opnået, og i hvilken grad den benyttede case er velegnet som instrument til at realisere dette mål. Der findes således mange forskellige former for cases, lige fra casene, der beskriver en ‘lukket’ og rimeligt 1 Se R.K. Yin (2009). Case Study Research: Design and Methods, 4. udg. Sage: Thousand Oaks: 127. 142012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=15http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=15INDLEDNING veldefineret problemstilling til de fuldstændigt ‘åbne’ cases uden en umiddelbar og synlig problemstilling. Da denne casesamling indeholder eksempler på forskellige varianter af især sidstnævnte casetype, er det selvfølgelig heller ikke muligt at give en facitliste, der i detaljer beskriver, hvordan man bedst får det optimale udbytte af det læringspotentiale, der ligger gemt i den enkelte case. Casene skal betragtes som målrettede beskrivelser af situationer, som de omtalte virksomheder/personer faktisk har været i. Det udsnit af virkelighedens verden, som beskrives i casene, er ikke en passiv/objektiv eller på nogen måde dækkende beskrivelse af situationen i de forskellige virksomheder, men en fremstilling af, hvordan de beskrevne personer i virksomhederne opfatter og vurderer situationen eller problemstillingen. Beskrivelsesformen vil således være afgørende for, hvordan det konkrete hændelsesforløb præsenteres, hvornår det begynder og stopper, og dermed hvor i problemløsningsprocessen man som læser skal tage over og analysere og anvise løsninger. Som undervisningsgrundlag vil en casebeskrivelse med andre ord sjældent sigte mod at afspejle og gengive alle aspekter ved den virksomhed eller situation, der er grundlaget for beskrivelsen. Sigtet med casen som pædagogisk middel er da heller ikke primært at tilstræbe en nuanceret og veldokumenteret beskrivelse af de undersøgte forhold, men at skabe et grundlag for en diskussion af alternative problemløsningsformer. Det er derfor i høj grad op til de ansvarlige for casens behandling, hvad det er for en faglig og pædagogisk dagsorden, der sættes, det vil sige, om man primært ønsker at benytte casen til: • At få afprøvet de analyser og løsningsmuligheder, der ligger gemt i en given teoretisk forståelsesramme (model) • At få afprøvet deltagernes evner som beslutningstagere, herunder deres evner til at argumentere for deres valg • At grave dybere og ’forske’ videre i de beskrevne virksomheds-/brancheeksempler Arbejdet med en case Casene kan således bruges på forskellig måde, og det forberedende analysearbejde vil selvfølgelig afhænge af ens formål. Nedenstående retningslinjer kan dog være en hjælp, når man skal forberede sig til en casediskussion på holdet. 152012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=16http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=16cases om organisation og ledelse • Læs casen tre gange. Først hurtigt for at få et overblik over situationen, som beskrives i casen. Anden gang læses casen, så du er sikker på, at du har fået fat på de vigtigste og/eller kritiske oplysninger. Sortér oplysningerne: hvad er relevante informationer? Hvad er irrelevante informationer? Hvilke informationer mangler? Hvis noget mangler, hvad kunne da være en rimelig antagelse? • Nogle informationer kan mangle eller se ud til at mangle. Dette kan skyldes caseforfatterens manglende vilje (eller evne) til at skære alt ud i pap, men det kan også være et helt bevidst valg fra forfatterens side for at tvinge læseren til at tænke over, hvad der kunne være rimelige antagelser i en given situation. At finde frem til antagelser åbner et nyt problem, nemlig hvilke antagelser – og om hvad – der er brug for. For at komme så langt er det faktisk nødvendigt at vide, hvilken model man vil bruge til sin analyse og fortolkning af casen. • Forsøg evt. at stille en diagnose. Selv om nogle af casene er helt 'åbne' og derfor ikke indeholder en umiddelbart synlig problemstilling, er det måske alligevel muligt at forsøge at finde en eventuel forskel mellem situationen, som beskrives, og en mere ideel situation. At nå til en sådan klarhed forudsætter, at der kan skelnes mellem symptomer og mere fundamentale problemer. Dette forudsætter igen et vist udredningsarbejde, hvor komplekse relationer afdækkes og nedbrydes i årsag-virknings-kæder, der angiver, hvad der er de mere fundamentale problemer, og hvad der er mere synlige, men måske kun afledte symptomer. • Forsøg at formulere alternative løsninger eller interventioner. Det er sjældent, at der kun findes én løsning. Normalt vil et identificeret problem kunne angribes og/eller løses forskelligt. Forsøg at være så kreativ som muligt, når der skal formuleres løsningsalternativer. Jo flere muligheder, der præsenteres, jo større vil sandsynligheden nok være for, at der findes en god løsning. Forsøg endvidere at gruppere de forskellige løsningsalternativer efter karakteren af den løsning eller intervention, som de repræsenterer, f.eks. i et beslutningstræ. • Forsøg at vurdere, hvilke konsekvenser de forskellige løsningsalternativer vil have. Enhver løsning er forbundet med omkostninger. Forsøg at estimere alle mulige konsekvenser af en given løsning, herunder evt. også sandsynligheden for, at de vil aktualiseres. Konstruer evt. en beslutningsmatrice, der angiver en mulig og sandsynlig sammenhæng mellem de forskellige løsnings- eller interventionsstrategier og de kritiske beslutningsvariable. • Den første del af arbejdet med en case kan foregå på egen hånd, men har du tid, før holdet mødes til de mere formelle diskussioner, er det nyttigt at diskutere casen og din egen analyse med andre (der også har læst den). Dette kan gøres mere eller mindre intenst, og formålet kan være både at udvikle den enkeltes 162012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=17http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=17INDLEDNING analyse og at skabe en fælles holdning – blot skal man være på vagt over for gruppeprocessers faldgrubber. • Når en case diskuteres mere formelt på et hold, vil underviseren eller instruktoren som regel være ordstyrer. Det er ofte også dennes opgave at holde diskussionen på sporet, at stille spørgsmål, at bore efter argumenter og at være djævlens advokat. • Husk til slut, at man ikke kan lære at svømme ved at læse en bog om det. Præcis det samme gælder for dømmekraft og analyse, både når det gælder organisationer og i almindelighed. caseoversigt Denne bog indeholder 24 forskellige cases, der alle handler om et eller flere elementer af faget organisation og ledelse. Casene gør det muligt at komme ind på stort set alle aspekter af, hvad der foregår i organisationer, uanset hvilken metodemæssig eller videnskabsteoretisk vinkel man foretrækker. De fleste cases i samlingen spænder over flere forskellige emner, der ofte behandles i hvert sit kapitel i de fleste lærebøger om organisation. Vi anvender følgende opdeling: • • • • • • • • • • • Personlighed Kognitive evner Information inklusiv perception og kommunikation Motivation (både indhold og proces) Gruppeprocesser og teams Organisationsstrukturer Design og omgivelser Kultur Ledelse Konflikt og magt Forandring I dette kapitel giver vi en kort beskrivelse af, hvilke emneområder det efter vores opfattelse er naturligt at beskæftige sig med for hver enkelt case. Dette er ikke nødvendigvis en udtømmende beskrivelse, og kreative læsere kan måske finde vinkler og fortolkninger, som vi ikke har skænket en tanke. 172012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=18http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=18cases om organisation og ledelse Professoren handler næsten udelukkende om personlighed, men casen kan også bruges til en diskussion om information, kognitive evner, konflikt, magt og kultur. Brøndby IF – eller Bjerregaard IF? handler om det indviklede forhold mellem Per Bjerregaard og fodboldklubben, som han har været en central skikkelse i gennem årtier. Bjerregaards personlighed og måde at lede på har betydning for motivation, arbejdsmiljø og kultur – og meget andet. Lørdagskyllingens endeligt handler frem for alt om motivation illustreret ved arbejdsprocesserne i en klassisk produktionsvirksomhed. Her kan mange af de gængse motivationsteorier bringes i anvendelse. Kokketeams ved Henne Kirkeby Kro har det hele i titlen. Men ud over teams og grupper lægger teksten også op til at diskutere dannelse og gendannelse af organisationen dag efter dag med alle de aspekter af rutiner og praksis, der hører med til denne måde at se på organisationer. Søde mandler fra Odense Marcipan handler mest om brugen af teams, men der er også elementer af gruppeprocesser, motivation, kultur og struktur. Fibervisions: Ud med mellemlederne er en case om teams og motivation, men kan også bruges til at diskutere design af en organisation og betydningen af omgivelser, forandring og kultur. Nævnet: Farvel til sagspuklen handler om de små forandringer, som har stor motivationseffekt. Også elementer af information og kultur kan bruges til at forstå, hvad der skete i denne organisation. Sure SAS-kunder: Når et svar ikke er et svar handler ikke om kunderne, men om organisationens måde at håndtere dem på. SAS forsøger at ændre medarbejdernes opfattelse af klagesituationen og vil gerne forankre denne i en ny kultur i afdelingen. Lederkursen i A.P. Møller - Mærsk handler om tre mænd, der alle har været eller er topleder i verdens største rederi. Med hver deres ledelsesstil har de sat markante spor i organisationen. 182012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=19http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=19INDLEDNING Apple paranoia handler om en leder og hans unikke ledelsesstil, som har præget organisationen. Men det er også fortællingen om en virksomhed, der står over for en række udfordringer i forbindelse med grundlæggerens død. Google og fryns har sit omdrejningspunkt i de grundlæggende værdier, den kultur og incitamentsstruktur, som grundlæggerne helt fra stiftelsen af virksomheden bevidst har arbejdet på at skabe og videreudvikle. Microsoft i arbejdslivet har fokus på kunsten at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv. Temaer, der kan diskuteres på basis af casen, er blandt andet stress, ledelse og kultur. Unimerco, fiskeskipperledelse og fremtiden handler om en virksomhed, der begyndte med en meget stor følelse af fællesskab, og om de udfordringer som vækst og senest en overtagelse har ført med sig. Magasin du Nord og den islandske forbindelse er historien om en forandring i en meget konservativ organisation, gennemført med meget beherskede ressourcer. Novo Nordisk: Ansvarligt skal det være er en fortælling om de virkninger, som en høj profil på området socialt ansvar kan have for de organisatoriske forhold. HCA 2005-showet er den næsten farceagtige beretning om dengang Tina Turner kom til Danmark for at hylde H.C. Andersen. Det er både en trist og lærerig historie om unødigt spild og de beslutninger, der førte dertil. IRMAs mand er især en case om ledelse og lederskab. Vi mener, at udøvelse af lederskab især handler om at beherske organisationsfagets mange nuancer. Blandt de aspekter, der kan inddrages i denne case, er motivation, struktur og kultur. Cryptomathic: Tur/retur fra forskning til forretning? er fortællingen om, hvordan tre forskeres teknologibegejstring leder til grundlæggelsen af en virksomhed, og de udfordringer, som de oplever undervejs, samt hvordan de har måttet prøve sig frem for at finde en velegnet forretningsmodel. Coloplast: Divisioner på mange måder handler om de strukturer, som en orga- 192012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=20http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=20cases om organisation og ledelse nisation tvinges til at benytte, når den vokser, og om de udfordringer, der opstår, når verden uden for organisationen flytter sig. Lokal planlægning på operationsafdelingen er en case om operationsafdelingens forsøg på at skabe både et bedre planlægningsresultat og et bedre arbejdsliv for sygeplejerskerne på afdelingen. DSB på sporet af ledelse handler om en organisation, hvor der i høj grad er brug for ledelse i en tid, hvor der er mange passagerer og samtidig for mange problemer med togene, med medarbejderne og med for høje omkostninger. Turbulente tider hos SAS handler kort og godt om kulturen hos SAS, om hvordan ledelsen gennem mange år har forsøgt at ændre den, og om hvilke konsekvenser en uhensigtmæssig kultur kan have for en virksomhed. Roskilde Bank: Højt at flyve handler om den bank, der er blevet symbolet på uansvarlig bankdrift i årene før finanskrisen, og om nogle af de faktorer, der medvirkede til, at det kunne gå så galt. SIGT efter mere kunne være mottoet for det teknologiske serviceinstitut, som denne case handler om. SIGT har mange faglige styrker, men at indrette organisationen på en hensigtsmæssig måde er ikke en af dem. 202012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=21http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=212012-04-19T10:36:39+02:00http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=22http://wildside.ipapercms.dk/SLFonden/SLforlagene/Samfundslitteratur/Titler/31606/?Page=22CASES OM ORGANISATION OG LEDELSE Det er svært at forholde sig til praksis, når man sidder i et klasselokale. Casene i denne bog gør organisation og ledelse mere nærværende og relevant for studerende, der skal lære at analysere, diskutere og vurdere, hvad der sker, og hvad der gøres i organisationer – og konsekvenserne af det. Livet i organisationer kan være godt eller skidt, overraskende eller forventeligt, trist eller ufrivilligt komisk, begavet eller uhensigtsmæssigt – og altid afhængigt af øjet, der ser. Bogen indeholder 24 cases, der handler om både kendte og anonyme organisationer. Casene spænder lige fra lederens personlighed til organisationsstrukturer og informationsflow. De dækker mange typer aktiviteter, produktionsvirksomheder, konsulenter, transport (fly, tog og skibe), den offentlige sektor, dagligvarehandel, serviceproduktion og IT. Selv ikke forfatternes egen verden går ram forbi. Knud Sinding er lektor ved Syddansk Universitet. Han har undervist i organisation, ledelse og strategi ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet, University of Dundee og Syddansk Universitet. Knud Sinding er uddannet ved Københavns Universitet, HD i udenrigshandel ved Copenhagen Business School og ph.d. i mineraløkonomi ved University of British Columbia. Anne Bøllingtoft er lektor ved School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet. Hun underviser i organisation, organisationsadfærd og forandringsledelse. Anne Bøllingtoft er uddannet cand.merc. ved Handelshøjskolen i Aarhus og har en ph.d. i organisation ved Aarhus Universitet. ISBN 9788759316061 9 788759 3160612012-04-19T10:36:39+02:00