introduktion Lærebogen Fiktionalitet viser, at fiktionalitet ikke kun findes i fiktive værker og genrer, men også kan studeres og analyseres i fx en politisk tale, et dokumentarprogram og en Facebook-update. Hovedparten af tidligere teorier om fiktion anskuer fiktion som noget, der er afgrænset af et bogbind eller et dvd-cover, og som er mere eller mindre afsondret fra virkeligheden. Over for sådanne forestillinger beskriver denne bog, hvordan fiktionalitet også kan anvendes udenfor traditionelle fiktioner som et middel til at opnå bestemte mål og som en handling, der kan påvirke virkeligheden. Marcel Proust kan anvende fiktionalisering som en strategi i en storstilet litterær præstation; George W. Bush kan anvende fiktionalisering som en strategi i en storstilet militær invasion. Målene er forskellige, og det samme er midlerne. Men de har også noget tilfælles, og det klargør denne bog – samtidig med at den trækker klare grænser mellem fiktionalisering på den ene side og fx løgn, konstruktion og narrativisering på den anden. Fordelen ved denne tilgang er tosidig og har dels at gøre med samtidens empiri, som vanskeligt lader sig analysere med eksisterende fiktionsteorier; dels med de analytiske fordele tilgangen tilbyder ved at re-aktualisere et fokus på den fiktionaliserende afsenders mål og midler uanset om denne er instruktør, politiker, forfatter eller noget helt fjerde. Dette betyder også, at analysen af fiktionaliseringer ofte vil have en næranalytisk dimension ved at fokusere på, hvordan der konkret kommunikeres vha. fiktionalisering (fx i en politikers tale), og en kontekstuel dimension ved at fokusere på de mål, som afsenderen forsøger at opnå i den specifikke kommunikative situation vha. fiktionaliseringen (fx de politisk-strategiske gevinster). Ser man på et flertal af de værker, tekster og udsagn, som diskuteres mest i dag, så gælder det fra Karl Ove Knausgårds Min Kamp (Knausgård 2009-2011), over tv-serien Klovn (Christensen og Hvam 2005-2009), dokumentarfilmen Ambassadøren (Brügger 2011), til reality-bølgen, at store dele af den vigtigste nordiske og internationale kunst og populærkultur i disse år overskrider etablerede distinktioner og op- INTRODUKTION 7