FORORD FORORD Dette er ikke en metodebog i betydningen en rigid anvisning på trin og elementer i en forskningsproces. Bogen er derimod udviklet med afsæt i en mission om at inspirere til alternativer til nutidens dominerende forestillinger om, at viden alene er ensbetydende med evidensbaserede udsagn. Forskning er kendetegnet ved brug af metoder, hvorved den kan følges skridt for skridt, og hvor der kan og bør argumenteres for valg undervejs. Men den gode forskningsproces er aldrig så skematisk, lineær og forudsigelig, som nutidens dominerende videnspolitiske diskurs kunne give indtryk af. Når vores bog er skrevet op imod denne tendens, er det for så vidt alligevel en metodebog, men da i en anden betydning: Det er en introduktion af begreber og metodologiske tankebaner, der peger mod muligheder for forskning, hvor samspillet mellem praksis, virkelighed og erkendelse foregår mere åbent og kreativt med henblik på udvikling af reel ny viden. Nøglen til denne bogs mission ligger i eksempler og eksemplariske hændelser, fænomener, situationer osv. som baggrund for en nysgerrighed og spørgende forskningsproces. Tænk på, hvor ofte man møder genstandsfelter, som umiddelbart kalder på én, som synes at kunne fungere som et eksempel på tendenser, som endnu mangler at blive udforsket nærmere. Nogle gange har man endog fornemmelsen af at have ramt et særligt godt, det vil sige et eksemplarisk, eksempel. Det i er disse møder mellem det konkrete fænomen på den ene side og forskerens faglighed, erfaring og perspektiv på den anden, at det interessante eksempel findes. Gode eksempler viser os måder, hvorpå forskellige menneskelige praksisser kan forklares, forstås og udvikles. En afgørende historisk inspirationskilde for vores projekt er således den eksemplariske læring, som blev udviklet bl.a. af den tyske sociolog Oskar Negt i 1960’erne, og hvor ideen var, at arbejdere kunne bruge deres eget liv som eksempel på de samfundsmæssige processer, der foregik rundt omkring dem. I et forskningsmæssigt perspektiv blev det her vist, 7