1 ·Indledning 1.0.1 1.0.2 1.0.3 1.0.4 1.0.5 1.0.6 1.0.7 1.0.8-10 syntaks Dansk syntaks terminologi Ord, fraser og led semantiske roller og sætningsled rækkefølge og markering af ledfunktioner sætningens funktion Ordstilling i andre sprog syntaks 1.0.1 Syntaks er studiet og beskrivelsen af, hvordan ord sammenkædes og ordnes til større helheder: ordgrupper (fraser) og sætninger. Andre betegnelser er sætningsgrammatik og de lidt ældre sætningslære og ordføjningslære. Ordet syntaks kommer af græsk sýntaksis, som oprindelig betyder sammenstilling, det at sætte noget sammen i en bestemt orden. Syntaks er da også de strukturer og mønstre, der dannes ved sammenkædningen og ordningen af ord til ordgrupper og sætninger. Man kan her tale om syntaksen i et sprog, i en ordgruppe eller sætning eller hos en person, og man kan tale om syntaktiske regler i sproget. Andre betegnelser for syntaks i denne betydning er sætningsbygning og den nu mindre brugte betegnelse ordføjning. Når det alene gælder ordningen, den lineære rækkefølge af ordene, bruger man betegnelserne ordstilling og ledstilling. De syntaktiske regler redegør for, hvad man kan (og ikke kan) inden for rammerne af sætningen. De beskriver, hvordan sætninger opbygges – hvordan forholdene er mellem sætningsleddene, i hvil- 1. INDLEDNING 13