ken rækkefølge de forekommer, og hvordan bestemte konstruktioner, med betegnelser som fx passiv og sætningskløvning, dannes. Og de beskriver, hvilken funktion og betydning de forskellige sætningskonstruktioner har. Flere af de regler, der gælder inden for sætningen, motiveres af forhold uden for sætningen, af den sammenhæng, sætningen optræder i. Med til den syntaktiske beskrivelse hører derfor også omtale af de funktioner, som forskellige sætningskonstruktioner har i en større tekstmæssig sammenhæng. Men beskrivelsen af, hvordan man sammenkæder sætninger og opbygger tekster, er uden for sætningsgrammatikkens område og hører ind under den del af sprogbeskrivelsen, der kaldes tekstgrammatik. Dansk syntaks 1.0.2 Bogen her, Dansk Syntaks, giver en oversigt over grundliggende dele af dansk syntaks. Efter det indledende kapitel 1 handler den første del af bogen, kapitel 2-6, om opbygningen af sætninger: · · · · 14 Kapitel 2: Inventaret af sætningsled, de afhængigheder, der er mellem dem, og (i 2.4-5) de kombinationer, de indgår i. Kapitel 3: Leddenes rækkefølge i en normalstruktur for sætningen og i tre elementære ordstillingstyper: sætninger med ligefrem ordstilling, sætninger med omvendt ordstilling og sætninger med ledsætningsordstilling. Disse tre ordstillingstyper er markerede strukturer i den første del af sætningen. Ordstillingen i den sidste i den sidste del af sætningen beskrives i 3.3. Kapitel 4: Forskellige sætningskonstruktioner, bl.a. topikalisering, sætningskløvning og der-konstruktioner, set i sammenhæng med sætningens informationsstruktur. Disse konstruktioner beskrives i forhold til sætningens normalstruktur som placering af led mod henholdsvis venstre og højre i sætningen. Kapitel 5: Ledsætninger og infinitivkonstruktioner som led i sætninger. 1. INDLEDNING