Superwood

Superwood Page 1

WOOD i n s p i r At i o n o g v i d e n · b y g g e r i o g A r k i t e k t u r Fremtidens træ til udendørs brug · Arkitektur i pAgt med nAturen boliger på hAvneFronten · FAmilien Forelskede sig i hAven 360 grAder Arkitektur · grønne tendenser · bæredygtighed i børnehøjde S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8 1

Superwood Page 2

velkommen til en verdensnyhed. Med dette magasin vil vi gerne informere om Superwood, som er det miljøvenlige og holdbare bud på træ til udendørs brug. Træ er et rigtig godt materiale til beklædning af facader, til carporte og garager, til haveskure og terrasser. Og vi betragter træ som det ideelle byggemateriale i forhold til miljøvenlighed og anvendelighed. Dog betragtes imprægnering af træ ofte som et nødvendigt onde, der giver holdbarhed på bekostning af miljøvenlighed. Superwood er noget helt unikt. En dansk opfindelse, der er resultatet af flere års forskning og udviklingsarbejde for at finde frem til et holdbart og miljørigtigt træprodukt. Vi har verdens eneste anlæg, der kan gennemimprægnere træ ved hjælp af en avanceret højtryksteknologi. Uden at træet bliver vådt. Og uden at tilføre træet tungmetaller og organiske opløsningsmidler, der kan skade miljøet. For netop bæredygtighed og miljøansvar optager os alle i stigende grad. Det gælder også i byggebranchen – for tømrermesteren, arkitekten, ingeniøren, sælgeren i trælasten og byggemarkedet – og den private forbruger. Overordnet har vi alle stor forståelse for betydningen af at passe på vores miljø, men i det daglige, på jobbet og hjemme hos os selv, kan det være svært at udmønte forståelsen i konkrete handlinger - specielt hvis det koster ekstra. Med Superwood opnår du som bygherre flere andre fordele – længere holdbarhed, god totaløkonomi og en nemmere håndtering af træet. I magasinet vil vi belyse fordelene for dig og samtidig give inspiration og fakta om træ og arkitektur, om mennesker og miljø. God læselyst! Adm. dir. Ole Dalsgård Nielsen Udgiver: Hampen Træforarbejdning A/S Ansvarshavende redaktør: Tina Kruse, Hampen Træforarbejdning A/S Redaktion: Tina Kruse og Ole Dalsgård Nielsen, Hampen Træforarbejdning A/S, samt CC Public Relations. Tilrettelæggelse: CC Public Relations A/S Grafisk design: Zoulmade AS Trykning: vahle+nikolaisen Magasinet er trykt på FSC-mærket papir. 2 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 3

34 10 4 8 4 Gran, Gran Skov ses så langt øjet rækker i Sverige – hvor træet til Superwood kommer fra 6 BoliGer på havnefronten Omgivet af det charmerende havnemiljø træder nye luksusboliger i karakter 10 fremtidens træ Superwood er resultatet af dansk forskning 12 arkitektur i paGt med naturen Sletten er en arkitektonisk perle i bakkerne tæt ved Himmelbjerget 18 fra Græsrødder til cool Business Miljø og økologi står øverst på agendaen – men fortsætter trenden? 22 BæredyGtiGhed i Børnehøjde Kolding tænker på miljøet, når kommunen bygger institutioner 24 360 Graders arkitektur AART er en af de unge kometer på den internationale arkitekturscene 28 tømmerhandleren I byggeriet skal der tænkes i totaløkonomi 30 drømmehuset Familie realiserede drømmen om huset, der passer til en travl hverdag 32 Grønt stempel Forbrugere presser på for at få grønne beviser 34 renoverinG i fællesskaB To andelsboliger blev renoveret med tanke for økonomien og miljøet 36 forelsket i en have Arkitektparret fra Risskov valgte haven og fandt en løsning til det slidte 1960’er parcelhus 40 terrasse med God samvittiGhed Få gode råd til at bygge ny terrasse 42 inspiration Små og store bygningsværker med Superwood 15 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8 3

Superwood Page 4

grAn gran og atter gran. Så langt øjet rækker.< 400 hektar skov på grænsen mellem< Sverige og Norge. Vi besøger VIDA,< der leverer træ til Superwood< AF UlF-GörAN WANNErFElDT En regnfuld morgen begiver jeg mig fra det centrale Uddvalla i Sverige sammen med en indkøber fra VIDA, den savværksgruppe, der leverer den svenske gran, til Svinesund. Her skal vi træffe Dan Wikensted, en moderne skovejer med et lidt usædvanligt syn på sit erhverv. Køreturen går langs med kyststrækningen, forbi Smårød, hvor der for nylig var et stort jordskred, som gjorde det af med et stykke nyopført motorvej og forpurrede den planlagte linjeføring. ”En kamp mellem bjerget og motorvejen,” mener de lokale. Jo, her midt mellem det bjergrige landskab hersker naturens kræfter. Det fornemmer man klart under turen, der går tæt på rigsgrænsen mellem Sverige og Norge. For her vokser skov. Gran og høje klatreplanter på bjergsiderne. I dalsænkninger og på marker breder underskoven sig og tager mere og mere over af den tidligere jordbrugsmark. Tidligere fandtes der i denne kommune 500 bønder, der levede af at dyrke jorden, men i dag er der bare to tilbage. Vi træffer Dan Wikensted i Strömstad, der guider os videre gennem sine egne marker. 400 hektar skov. Vi kører over den gamle Svinesundsbro til den norske side og slår os ned på et udsigtspunkt. ”Min ”mark” går helt ned til fjorden.” Det er høje grantræer, så langt øjet rækker. ”hvordAn blev du skovejer?” ”Som så mange andre. Jeg har fået skoven ind med modermælken og tog over efter min far. Nu har jeg 700 hektar jord, hvoraf vi dyrker de 400 hektar som produktiv skov.” Dan Wilkenstedt svarer også på spørgsmålet om fordelingen af træsorter: ”Det er mest gran, ca. 65 procent. 20 procent er fyr og resten løvtræer. 4 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 5

verdens største trælAger Lørdag den 8. januar 2005 blev det sydlige Sverige ramt af en storm. En storm, som målt i vindstyrke er den kraftigste, der er målt i Sverige de seneste 100 år. I medierne kaldes stormen ”Gudrun”. Lavtrykket var dybest lørdag aften, hvor stormen rasede allerværst i det sydlige og mellemste Götaland. Flere millioner træer blev rykket op med rode eller knækkede som tændstikker, da vindstød af orkanstyrke ramte egnen. Store dele af el- og telenettet blev afbrudt, veje blev blokeret og jernbanetrafikken blev total lammet. Ni mennesker mistede livet som følge af stormen. Et årS hUGSt totalt set vurderer den svenske skovstyrelse, at 75 mio. kubikmeter træ faldt. Det svarer til Sveriges totale hugst i løbet af et år, men hovedparten af træerne væltede i et geografisk afgrænset område i Sydsverige og Skåne. Efter stormen krævede det en massiv indsats af ressourcer at få fældet og oparbejdet de store mængder træ. Da der var mest travlt, havde savværkskoncernen VIDA 80-90 træfældningsgrupper i gang mod normalt 25, og 80 lastbiler fragtede tømmer døgnet rundt. VANDLAGEr Omkring en tredjedel af VIDA’s tømmer, 1 million kubikmeter, er oplagret på den nedlagte Byholma Militære flyveplads. her opbevares de enorme mængder tømmer i stakke, som er 13 meter høje og følger landingsbanen i dens fulde længe på 2 km. For at forhindre tømmeret i at udtørre, sprække eller blive angrebet af insekter bliver det konstant vandet. Vandet hentes fra Bolmen og bliver recirkuleret via fire damme. Lagerpladsen er en af 20, som VIDA har anlagt i det sydlige Sverige, og det er sandsynligvis den største tømmerlagerplads i verden. hvem er vidA? Det nordiske gran, som imprægneres på Superwoods anlæg, leveres af savværksgruppen VIDA AB. Det er Sveriges største privatejede savværkskoncern med ca. 1.000 medarbejdere, der er beskæftiget på 15 forskellige produktionsanlæg spredt over en stor del af Småland og Västra Götaland i Sverige. Ca. 85 procent af produktionen eksporteres til Europa, USA og Asien. lige nu planlægger vi en større skovning sammen med VIDA, og bagefter skal det tilplantes.” Inden for de forskellige træsorter findes der igen forskellige typer, forklarer skovejeren. VIDA satser nu på Sitka-gran, der er mere modstandsdygtig over for vind og vejr end andre typer. Dan Wilkenstedt leverer sit træ gennem VIDA, men organisationen er samtidig hans nærmeste samarbejdspartner. Den moderne skovdrift styres efter de overordnede skovbrugsplaner: ”En ny plan er ved at blive implementeret, og i den ligger også arbejdet med at PEFC-certificere skovene og savværkerne. Både VIDA og jeg tror på nødvendigheden af at kunne dokumentere den miljøvenlige måde, som vi dyrker skoven og efterfølgende bearbejder træet på.” S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8 5

Superwood Page 6

boliger på hAvneFronten Arkitektfirmaet B19 har beklædt en markant boligbebyggelse på< Ebeltoft Havn med bæredygtige og holdbare sorte Superwood træprofiler< AF VIVIENNE KAllMEyEr Med den storslåede udsigt til havet og havnen ligger 40 nye boliger i turistmagneten Ebeltoft. Midt mellem Fregatten Jylland og Glasmuseet er boligerne placeret, blot 10-15 meter fra vandkanten. Omgivet af det charmerende liv på havnen blandt fiskeskippere og lystsejlere, fiskerskure og rødmalede ferieboliger. 6 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 7

S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8 7

Superwood Page 8

8 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 9

Med boligbebyggelsen har arkitektfirmaet B19 ønsket at skabe en bebyggelse, der er åben over for sine omgivelser. Placeret i havnemiljøet med store rekreative kvaliteter indgår det som et nyt rum, åbent for alle. Samtidig er hver bolig udstyret med sit eget, private rum. ”Vi har kigget os omkring og hentet inspiration til form og materialer fra det omgivende miljø, for derved at give bebyggelsen lokal forankring kombineret med et moderne formsprog”, siger arkitekt, MAA Iben Schlanbusch, partner i arkitektfirmaet B19. Valget af materialer er derfor et miks af beton og sorte gennemimprægnerede træprofiler. Beton, der spiller sammen med moler og naturens råhed, og træet, der findes naturligt i fiskerskurene, bolværk og Fregatten. Udtrykket er råt og spiller sammen med havnemiljøet på en naturlig og harmonisk måde. holdbArheden Arkitektfirmaet søgte under projekteringen efter en partner, som kunne levere en træbeklædning, der var holdbar, miljøvenlig, bæredygtig og arkitektonisk. Efter en research af markedet blev Superwood® valgt: ”En miljøvenlig træbeklædning bidrager til bæredygtigheden i arkitekturen, som vi finder vigtig. Men driften og vedligeholdelsen er dog også væsentlige parametre, og det var netop en test af holdbarheden fra Teknologisk Institut, der overbeviste både os og bygherren.” Den kun fire år gamle tegnestue har allerede markeret sig med større projekter. Aktuelt er arkitektfirmaet involveret i et andet spændende boligprojekt for 230 boliger, Holmegårdhøj, der er under opførelse ved Næstved.||| Markant arkitektur med klare referencer til det omgivende havnemiljø. S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8 9

Superwood Page 10

Fremtidens træ til udendørs brug Superwood er en ny type imprægneret træ, som imødekommer den moderne arkitekts og bygherres krav om holdbarhed og anvendelighed, bæredygtighed og god økonomi ”lige nu oplever vi en stærkt stigende efterspørgsel efter miljøvenlige alternativer fra byggebranchen, både arkitekter, bygherrer og tømmerhandlere, men også den private selvbygger er blevet langt mere bevidst om materialernes indhold og oprindelse,” fortæller adm. dir. Ole Dalsgård Nielsen. Superwood er resultatet af flere års forskning og udviklingsarbejde for at finde et holdbart og bæredygtigt alternativ til traditionel trykimprægnering af træ. gennemimprægnere træ ved hjælp af en avanceret højtryksteknologi. Under processen køres træet ind i de lukkede behandlingsbeholdere, hvor imprægneringen finder sted. Behandlingen er ”usynlig” og effektiv hele vejen ind i kernen af træet. Efter endt behandlig er Superwood modstandygtigt over for råd og svamp, og det kan bearbejdes uden, at ubeskyttet træ blottes. Alligevel fremstår det lige så lyst og let som ubehandlet træ. FrA skov til procesAnlæg Selve træet er nordisk gran fra bæredygtigt skovbrug i Sverige, hvor der føres streng kontrol med fældning og genplantning. Det dokumenteres også af en PEFC-certificering. Fra de svenske savværker kommer træet til fabrikken i Hampen ved Horsens. Her behandles det i verdens første og eneste anlæg, der kan let og lyst I processen anvendes ingen tungmetaller og der efterlades heller ingen organiske opløsningsmidler i træet, derfor kan man med sindsro anvende det til alle typer af træbeklædning til udendørs brug – til beklædning af facader, garager, til terrasser, stakitter og hegn. Håndværkere oplever yderligere fordele ved, at de kan arbejde med det 10 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 11

Superwood er træ, der er imprægneret efter en patenteret proces og resultat af flere års forskningsarbejde. Missionen for Hampen Træforarbejdning, virksomheden bag brandet Superwood, er at udvikle og kommercialisere superkritisk teknologi til styring af træs egenskaber. Resultatet er idag en metode til imprægnering af træ uden brug af tungmetaller. Superwood har modtaget EU’s2 miljøpris og er PEFC-certificeret2 læs mere på www.superwood.dk spAr penge Når du arbejder med Superwood, kan du spare de dyre rustfrie søm og skruer. Det viser en klimatest gennemført af ITW Construction Products (det tidligere NKT), hvor træet med almindelige galvaniserede skruer blev udsat for en salttåge svarende til Vesterhavet i pibende storm! Efter 2080 timer var der ingen forandring på hverken træ eller skruer. Læs mere på www.superwood.dk pa s g o d t p å t r æ v æ r k e t imprægnerede træ uden speciel beskyttelse. Samtidig er det let at håndtere, fordi det ikke opfugtes under processen og derfor kan overfladebehandles med det samme. Endnu en fordel er, at Superwood kan bortskaffes som almindeligt brandbart affald. del AF internAtionAl koncern Virksomheden ejes af VKr Holding. VKr Holding er industriel investor og ejer og udvikler virksomheder, der bringer dagslys, frisk luft og bedre miljø ind i menneskers hverdag. VKr Holding ejer virksomheder inden for ovenlysvinduer og skylights, facadevinduer, termisk solenergi, dekoration og solafskærmning samt naturlig ventilation, hvoraf de mest kendte brands er VElUX, VElFAC, SONNENKrAFT m.fl. VKr Gruppen er aktiv i mere end 40 lande og har omkring 16.000 medarbejdere. selv om superwood er godt beskyttet mod råd og svAmp, er det en god idé At sørge For løbende overFlAdebehAndling. gori giver gode råd til, hvordAn træværket skAl behAndles. læs mere på www.superwood.dk Blåstempling teknologisk Institut giver Superwood topkarakter i en holdbarhedstest for forskellige imprægneringsmetoder. Efter seks år udsat for fugt og varme i det tropiske Malaysia, viser Superwood sig som det bedste til at modstå angreb fra råd og svamp. Mere om testen på www.superwood.dk S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 11

Superwood Page 12

Fem år efter indvielsen vækker FDF Friluftscenter Sletten ved Silkeborg stadig opmærksomhed i arkitektkredse. Bygningen i glas, træ og sten nedbryder grænserne mellem ude og inde. Dagligt demonstreres brugervenligheden, når flere hundrede børn og unge vælter ind fra udendørsaktiviteter for at spise og hygge sig omkring husets hjerte, den store pejs Arkitektur i pAgt med nAturen AF HEllE BlACH 12 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 13

S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 13

Superwood Page 14

Ad snoede grusveje bevæger vi os længere og længere ind i skoven. Det kuperede landskab ved foden af Himmelbjerget, der rangerer blandt de tre højeste punkter i Danmark, veksler mellem brede græssletter og mørke granskove. I en af lysningerne er håndværkere i gang med at færdiggøre beklædningen af en ny servicebygning med sorte Superwood-brædder. Den skal stå færdig til et stort rykind om bare fire dage, når 200 unge slår lejr på den nye teltplads. Så blinker Julsø i det fjerne, og da vi svinger ind på den højest beliggende slette, får vi straks øje på den arkitektoniske perle, som er målet for turen. På toppen af bakken knejser Sletten. En kubistisk bygning i glas, træ og sten. Et bygningsværk, der træder i karakter med de høje graner som baggrund. En bygning, der spejler sig i den smukke natur, og som trækker naturen indenfor. Med glidende overgange fra udendørsaktiviteter, der udfolder sig i skovene, på søen og på sletterne, til indendørs hygge og samvær i spisesalen eller omkring husets hjerte, den gennemgående pejs. Ude som inde er materialerne nøje afstemt til naturen. Superwood er anvendt på nye måder som beklædning. Sortmalede træpaneler foran panoramavinduerne virker som kæmpemæssige persienner og understreger den elegante lethed. Husets kerne er bygget af sten, brændt i gråblå nuancer. På samme måde spiller de rå materialer inden døre smukt op til hinanden og til den omgivende natur. Betonfliser i gangarealerne, brede fyrretræsplanker på væggene. I spisesalen et trægulv af douglas-planker med flotte åreteg- 14 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 15

ninger, der kun bliver kønnere med det daglige slid. De rå bjælker i loftet og den murede pejs bidrager alt sammen til at skabe rum for kreativitet og udfoldelse i et anderledes lejr- og friluftsliv. Sletten, en bygning på ca. 1.000 m2 blev indviet i 2003. Den er bygget på tomten af en hovedbygning, der nedbrændte i 1972. Sletten indgår i FDF Friluftscenter ved Silkeborg-søerne.Stedet omfatter flere bygninger og teltpladser. Hvert år bruger næsten 40.000 børn, unge og voksne stedet til udendørs aktiviteter. Hvert femte år er det rammen om FDF’s landslejr med 14.000 deltagere. Fire nye bygninger er under opførelse: To servicebygninger og to med soverum. beundret og bæredygtigt Sletten er tegnet og projekteret af arkitektfirmaet AArT, der vandt projektet efter en arkitektkonkurrence med 38 deltagere. Tegnestuens første projekt er siden indvielsen i 2003 blevet eksponeret i adskillige arkitekturtidsskrifter i ind- og udland. Mogens Egholm, friluftscentrets daglige leder gennem 15 år og selv arkitekt af uddannelse, fortæller, at han for længst har opgivet at tælle antallet af delegationer af arkitekter, arkitektstuderende og organisationer, der alene kommer for at opleve den enestående arkitektur: S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 15

Superwood Page 16

De nye servicebygninger er ligesom hovedhuset beklædt med sortmalede Superwood-profiler. Med inspiration fra Sletten har arkitektfirmaet AART designet profilerne i forskellige bredder. På facadebeklædningen skaber variationen i bredden på brædderne det vandrette mønster, som med luft imellem, giver et udtryk af lethed. 16 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 17

”Fra Danmark og mange andre lande får vi hvert år besøg af mange mennesker, som gerne vil se, hvordan arkitekturen går i pagt med naturen,” fortæller Mogens Egholm. Grundideen har været at skabe et friluftscenter, der bygger på de samme værdier som FDF om bl.a. ansvarlighed og bæredygtighed. Det handler om at tage ansvar for den verden vi lever i og leve op til den fælles forpligtelse; ”Vi tror på, at denne verden har brug for mennesker, der vil tage ansvar, socialt og økologisk”. Netop derfor er materialerne valgt ud fra en tanke om ansvarlighed over for miljøet. Og det gælder også valget af Superwood som træbeklædning. Samtidig passer det ind i de omgivende skove ved Silkeborg-søerne. smukt og slidstærkt Sletten, der har været nomineret til én af de fornemmeste arkitektur-priser, Mies van der rohe Award, viser i det daglige sin brugervenlighed. ”Når 200 sultne børn og unge kommer ind efter en lang dag i naturen for at spise, så tænker ingen på at tørre sko eller støvler af først. Huset er beregnet til at blive brugt og materialerne valgt til at kunne tåle det hårde slid. Men det bedste er, at huset nærmest er smukkere i brug.” lige nu er fire nye bygninger under opførelse. To er servicebygninger, der er placeret i tilknytning til teltpladser, og som rummer toiletter og badefaciliteter samt grupperum. Ved siden af selve Sletten opføres to nye bygninger med soverum, der kan anvendes som både enkeltværelser og som køjerum med plads til otte. AArT har også tegnet de nye bygninger, der falder lige så smukt ind i naturen. |||| S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 17

Superwood Page 18

Klimaforandringer og miljøbevidsthed er hotte samtaleemner ved spisebordet. De fleste mennesker ved,< at det er nødvendigt, at vi nu og i fremtiden tænker over, hvad og hvor meget vi forbruger.< Udviklingen kalder samtidig på nye initiativer for producenterne og helt nye markedsmuligheder.< AF VIVIENNE KAllMEyEr FrA græsrødder til co 18 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 19

ol business Økologi, bæredygtighed og ressourceforbrug er inden for ganske få år blevet aktuelle emner for alle mennesker. Klimaforandringer og øget fokus på, at energiressourcerne ikke varer evigt, har sat miljøet på dagsordenen – også hos den almindelige forbruger. Bevidstheden om, at man selv kan gøre noget hjemme i parcelhuset for at reducere eksempelvis CO2-udledningen eller vælge miljørigtige alternativer frem for materialer, der belaster omgivelserne, er steget markant. Det stiller store krav til producenter af materialer, som i fremtiden møder en forskningsmæssig, men også innovationsmæssig udfordring for at imødekomme de nye markedsmuligheder. Fremtidens forbrugere kræver nemlig, at virksomhederne varetager et socialt ansvar, men også at varer og produkter fremstilles med respekt for miljøet. At tænke økologi, miljø og bæredygtighed er en supertrend, der ikke er på hastig forbifart – den er kommet for at blive. På de næste sider giver fremtrædende danskere deres bud på udviklingen inden for økologi og bæredygtighed. S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 19

Superwood Page 20

Jesper Ole Jensen,< seniorforsker,< Statens Bygge-< forsknings Institut:< Både i forbrugernes og i politikernes bevidsthed er der sket et skred inden for de seneste år. Der er kommet skarpere fokus på miljøspørgsmål, og de fleste mennesker er bevidste om, at det er nødvendigt at øge indsatsen for miljøet. Debatten er ikke ny, men i dag ser vi tydelige og konkrete konsekvenser af eksempelvis et stort energiforbrug. Til gengæld har Danmark mistet sin førerposition på miljøområdet til f.eks. Schweiz og Østrig. Disse lande har udviklet en række koncepter inden for byggeriet eksempelvis det såkaldte passivhus, som lever op til forbrugernes og fremtidens krav til miljørigtigt byggeri. For danske producenter bliver den største udfordring i fremtiden at omsætte den gode vilje til handling. Det stiller krav til at bruge øgede ressourcer på eksempelvis forskning og til at fremstille bæredygtige kvalitetsprodukter, som er langtidsholdbare. Eva Steensig,< sociolog og< indehaver af< Lighthouse CPH:< I øjeblikket oplever forbrugerne en materiel mæthed. De har fået nok af fladskærme og firehjulstrækkere og søger i højere grad efter produkter, der taler til følelserne. Økologi og bæredygtighed er budskaber, der støtter den søgen og er symboler på mentalt overskud. I takt med den økonomiske vækst, er forbrugernes opmærksomhed blevet rettet mod de gode råvarer, og de økologiske produkter er blevet nyfortolket i en lækker kvalitet. Bevidstheden om økologi og bæredygtighed smitter af på andre produkter end fødevarer. Mange virksomheder oplever stigende efterspørgsel på bæredygtighed i andre produkter, og det sociale og miljømæssige ansvar er vigtigt for forbrugerne. Økologien risikerer at blive ramt, hvis samfundet oplever en økonomisk afmatning. Men barren bliver ikke flyttet nedad, når det gælder ansvarlighed i forhold til produktionsforhold og bæredygtighed. Uanset økonomi, vil der fortsat være et forbrugerkrav til, hvad virksomheder kan tillade sig. 20 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 21

David P. Meyer, < koncerndirektør,< VELUX:< hvilken udvikling oplever jeres koncern, At der er sket gennem de seneste år inden For byggeriet i relAtion til økologi, bæredygtighed og AnsvArlighed? For 10 år siden var der ingen, der talte om klimaændringer. Nu står emnet øverst på dagsordenen over hele verden. De aktuelle klimaudfordringer stiller krav om, at vi reducerer energiforbruget i boliger markant. 40 pct. af vores samlede energiforbrug går til boliger og bygninger. Det er den energi, vi bruger på opvarmning, nedkøling og elektricitet generelt. Hvis vi for alvor skal gøre noget ved udledningen af CO2, kommer vi ikke uden om at modernisere vores bygninger og boliger. hvorFor tænker vi i stigende grAd i miljø, når vi bygger? Når faktum er, at bygninger står for mere end 40 pct af det samlede energiforbrug i Europa, ligger der altså et stort reduktionspotentiale, som man ikke kan komme udenom. I VElUX vil vi gerne være med til at sætte agendaen for en ny generation af energieffektive boliger, der ikke går på kompromis med menneskers trivsel i et godt indeklima med frisk luft og dagslys på den ene side og arkitektonisk kvalitet på den anden side. Vi kalder det ’Sustainable living’. hvilke tendenser i sAmFundet gør det, og hvem inFluerer på det? EU har vedtaget en energipolitik, som går ud på, at vi skal effektivisere vores nuværende energiforbrug og reducere vores CO2 udledning med 20 pct. frem til 2020. Samtidig skal 20 pct. af EU’s samlede energiforsyning i 2020 komme fra vedvarende energi. Set i det lys er der ingen tvivl om, at den politiske dagsorden er en væsentlig driver. hvordAn vil udviklingen være i de kommende år? Hos VElUX arbejder vi på at skabe en ny generation af energieffektive boliger, der integrerer vedvarende energi i boligen på en intelligent måde. Boliger som lever op til EU’s krav om energieffektivitet i boliger og som er eksempler på, hvordan byggesektoren kan opfylde EU’s målsætning om 20 procent vedvarende energi i 2020. Vores bud på fremtidens boliger er aktive boliger, der bidrager til den samlede energibalance ved at udnytte energien, når solen skinner og holder på varmen, når det koldt udenfor. Disse boliger udnytter på en intelligent måde vinduernes forskellige egenskaber alt efter placering og funktion. På den måde bidrager vinduerne både til en effektiv udnyttelse af energien og et optimalt indeklima med masser af dagslys og frisk luft. hvem bærer AnsvAret For At Fremme udviklingen – Forbrugerne, politikerne, regeringen, virksomheder, rådgivere? Det ligger for mig at se helt klart hos virksomhederne, for hvis man ikke går foran, men kun går i andres fodspor, så bliver man aldrig ledende. Det er op til virksomhederne at generere ideer, at lave produktudvikling og konceptudvikling, som bringer os fremad. |||| S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 21

Superwood Page 22

bæredygtighed i børnehøjde Træ er CO2-neutralt, uden kemi og miljøvenligt at bruge i bæredygtigt byggeri. Det får små børn og naturen glæde af i Drejens vuggestue i Kolding. AF MArIE VENØ THESBJErG Snart rykker høje stole, krybber, pædagoger og 60 små børn ind i den nye vuggestue Drejens i Kolding. De kan glæde sig til at bo i et længehus, hvor der er tænkt på børnenes sundhed og på miljøet. Vuggestuen er helt fra planlægningsfasen tænkt som økonomisk og bæredygtigt byggeri ”Vi har lavet et aflangt hus for at gøre det billigt. Det bæres af stålbuer. Man kan flytte væggene indvendig, da det ikke er bærende vægge. Krybberum danner gårdhaver udenfor, som er med til at blødgøre det stramme længehus,” forklarer arkitekt Mikkel Martinusen fra +M Arkitekter a/s. Huset er beklædt af træ. ”Vi har valgt Superwood, fordi det er æstetisk smukt, det er rart for børnene at røre ved, og så er det uden tungmetaller. Der må ikke være giftige materialer i nærheden af børnene,” forklarer han. økologisk byggeri Valget af facadebeklædning stod mellem varmebehandlet træ eller Superwood. Kolding Kommune arbejder meget bevidst med bæredygtigt og økologisk byggeri. ”Vi bruger ikke trykimprægneret træ. Det kan være giftigt. Vores beslutning er taget på grundlag af teknologiske prøver, der er lavet af forskellige typer træ. Superwood ligger i spidsen med holdbarhed og det betyder mindre vedligeholdelse og færre udgifter for kommunen,” fortæller Per Mønster, der er arkitekt i bygningsafdelingen i Kolding Kommune. Byggeri er en af de mest miljøbelastende aktiviteter i det moderne samfund. Det opstår ved fremstilling, transport af byggematerialer og under selve byggeriet. Økologisk tankegang i byggeri sigter på, at byggeriet i hele dets levetid belaster 22 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 23

hvAd betyder bæredygtigt byggeri? • Bæredygtighed i byggeri og byplanlægning opfylder funktionelle, konstruktionsmæssige og æstetiske behov med færrest mulige skadevirkninger på mennesker og miljø nu og i fremtiden • Tager hensyn til miljøet i både planlægning, byggeproces, bygningsdrift og ved bortskaffelse af bygninger • Begrænser energiforbruget og drift til et minimum • Undgår uønskede kemiske stoffer med skadelige virkninger for sundhed og ydre miljø hvor lAngt er kommunerne? • Over 2500 europæiske lokalmyndigheder har underskrevet Aalborg Commitments og forpligter sig på lokal bæredygtig udvikling. Frederikshavn, Kolding og Aalborg var de første danske byer til at underskrive. • Dogme 2000 for kommuner og miljø er et forpligtende samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund. • I flere kommuner har man udarbejdet vejledninger om bæredygtigt byggeri til brug for borgere og til intern brug i kommunen. hvAd gør kolding? • Kolding Kommune vil i alle sine aktiviteter fremme bæredygtig udvikling. • Al byggeri skal leve op til lavenergiklasse 1. • Udledningen af CO2, næringssalte og miljøskadelige stoffer skal reduceres. • Grundvandet, vandløb, søer og de øvrige naturressourcer skal beskyttes og forbedres. • Økologisk byggeri, genbrug og genanvendelse skal fremmes. omgivelserne så lidt som muligt. Derfor skal materialerne være langtidsholdbare og med så lille skade som muligt for natur og mennesker. ”Træ er CO2-neutralt og belaster ikke miljøet som fx mursten. Der bruges ikke tungmetaller i Superwood,” siger lars Højensgaard, energikoordinator i teknisk forvaltning i Kolding Kommune. kolding spArer kroner ved At tænke på miljø Kolding har som en af de første danske byer udarbejdet retningslinjer for økologi i både planlægningsfasen, valget af materialer, i arkitekturen og bygningernes kvalitet, i vand- og energiforsyningen samt affaldshåndteringen. ”Vi tænker på miljøet, men vi tænker også på økonomien. Vi arbejder med mindre CO2 belastning, og derfor sparer vi på drift og el ved at regulere luftcirkulation, lys og varme automatisk. Vi reducerer kommunens udgifter ved at tænke på miljøet. Det giver også en god komfort og sundhed, at der ikke er træk, og at der altid er den rigtige belysning, luftcirkulation, ventilation og varme. Det giver et behageligt klima og et godt arbejdsmiljø,” siger lars Højensgaard. I efteråret begynder byggeriet af en børnehave ved siden af vuggestuen, hvor Kolding kommune har besluttet at leve op til endnu højere miljøkrav. S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 23

Superwood Page 24

360˚ Arkitektur AF HEllE BlACH 24 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 25

Norwegian Wood på Stavangers havnefront er et eksempel på, at tegnestuen arbejder med miljø- og energiansvarlig arkitektur. Projektet bliver et af Stavangers flagskibe som europæisk kulturby. Århus har i de seneste årtier sat sit stærke præg på dansk arkitektur. Stjerner som Schmidt Hammer og lassen, 3X Nielsen og Arkitema har vist vejen for talenterne fra den århusianske arkitektskole. Forbilleder, der sammen med det stærke faglige miljø inspirerer unge til at prøve kræfter som selvstændige. I den blomstrende underskov af en ny generation af talentfulde arkitektfirmaer stikker flere op. AArT er en af de unge kometer, som i en alder af blot otte år med næsten raketfart styrer mod den internationale stjernehimmel. I mere end én forstand. Arkitektfirmaet har adresse på cafémiljøets absolutte in-sted ved Åen. I en Friis & Moltke betonbygning fra 60’erne fører elevatoren os op på 5. sal, hvor vinduespartiet i hele kontorets længde afslører et charmerende udsyn til livet ved åen, baghusene til Strøgets fine butikker og Domkirken. Men udsigten herfra er for intet at regne med det, der venter. Sammen med Anders Tyrrestrup stiger vi op ad to smalle ståltrapper til det allerhelligste: Et mødelokale bygget oven på det flade tag. Med glas på alle fire verdenshjørner! 360 graders view – et overvældende indtryk! Med placeringen lige under himlen, højt hævet over byens tage og tårne oplever vi det fulde overblik. Århus ligger for vores fødder! med tAnke på bAlAncen i livet Anders Tyrrestrup og de to andre partnere Torben Skovbjerg larsen og Anders Strange bygger deres virksomhed på et sæt af værdier, som de søger at leve op til både eksternt i forhold til projekterne og internt i forhold til medarbejderne: ”Balancen i livet og det holistiske menneskesyn er vigtigt for os,” understreger arkitekten, der selv er blevet far tre gange, siden de startede tegnestuen i 2000. ”Medarbejderne skal opleve et godt arbejdsmiljø, hvor der er balance mellem privatliv og arbejdsliv. Vi skal have tid til at være sammen med vores kærester og vores børn. Perspektivet i livet er vigtigt, når man skal tegne huse og bygninger, som andre mennesker skal bo og arbejde i. Og det perspektiv opnår man kun ved at tage del i livet og ikke bare sidde på en tegnestue døgnet rundt og brænde ud.” AART tænker miljøansvar ind i alle sine byggerier – fra< private boliger i den lille skala til sygehuse i den store skala.< Tegnestuen med mødelokale på toppen af Århus er< en komet på den internationale arkitekturscene.< 25

Superwood Page 26

Øverst t.v. AART oplever den store globale interesse for nordisk arkitektur og optræder allerede scenevant på den internationale arkitekturscene. I Mellemøsten arbejdes med et prestigefyldt projekt for et 120.000 m2. stort areal på havnefronten - med boliger, erhverv og indkøbscentre. Øverst t.h. Anders Tyrrestrup i mødelokalet indrettet på taget af ejendommen – med 360 grader udsyn til Århus’ skyline. Nederst t.v. AART’s bud på en energivenlig og moderne familiebolig, som er ét af ti nyopførte enfamiliehuse i Vejle Ådal. Fælles for alle er bæredygtigheden. Nederst t.h. Samertinget er skabt til en samling af samisk kultur, sprog, uddannelse, tradition og erhverv. Bygningen er et ikon for samisk identitet og bygger på værdighed, indleven i kultur og tradition. Blandt 111 deltagere gik AART videre som én af seks i konkurrencen. brugernes behov Balancen i livet handler også om at udfordre sig selv som arkitekt på, hvordan livet leves i de bygninger, tegnestuen skaber. ”Arkitektur er en balance mellem at skabe noget, der er poetisk og æstetisk, men som samtidig er pragmatisk. rammerne skal fungere for de mennesker, der skal bo eller arbejde i de bygninger, vi tegner.” En af de største cadeauer kom fra beboerne i det prisbelønnede Bikuben Kollegiet i København. Kollegianerne inviterede arkitekterne til aftensmad på kollegiet for at fortælle, hvor glade de er for at bo der, bl.a. fordi rammerne lægger op til sociale fællesskaber. AnsvAret For miljøet Bæredygtighed er et andet vigtigt punkt i tegnestuens værdisæt. ”Vi arbejder ud fra tesen om, at når vi ”administrerer” et så stort ressourceog energiforbrug, som hvert af byggerierne tegner sig for, må vi påtage os et miljøansvar og søge at tænke det ind i både detaljerne og de store linjer. Kan vi vælge et træbræt som Superwood, der er imprægneret uden brug af tungmetaller, eller kan vi reducere energiforbruget, så vælger vi de løsninger.” At tænke nyt AArT baserer sin forretning på deltagelse i konkurrenceprojekter og har udviklet en stærk og visionær udviklingsafdeling. Det er en hård vej at vælge, fordi arkitektfirmaet hele tiden bedømmes på sine ideer og projekter. Omvendt er det også udfordrende, fordi det stiller krav om hele tiden at bevæge sig helt fremme. Der, hvor traditionerne udfordres og grænserne brydes. Hitraten er meget høj. Tæt ved 50 procent af konkurrencerne er vundet til dato. Både projekter og bygherrer udvælges: ”Nytænkning er ikke bare noget, der foregår på en tegnestue – det kræver også ambitiøse bygherrer, som vil og tør realisere idéerne.” Nu, hvor der skrues lidt ned for byggetempoet i Danmark, har tegnestuen på et tidligere tidspunkt været fremsynet og sikret sig en position på den internationale arkitekturscene med markante byggerier i bl.a. Norge og et spændende projekt i et af de Forenede Arabiske Emirater. ”Mange af vores projekter er placeret i naturen - på en havnefront i Emiraterne eller Stavanger eller en skov ved Silkeborg. Det er et særkende, fordi det giver os mulighed for at tænke bygningerne ind i naturen – og for omvendt at trække naturen indenfor.” IIII 26 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 27

I 2000 tog de tre unge arkitekter Anders Tyrrestrup, Torben Skovbjerg Larsen og Anders Strange springet og realiserede drømmen fra studentertiden om få deres eget arkitektfirma. Tegnestuen tæller i dag 34 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Århus og den nyåbnede afdeling i København. S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 27

Superwood Page 28

tømmerhAndleren: ”håndværkere kAn spAre kostbAre løntimer ved At Anvende ny type imprægneret træ til udvendig beklædning” 28 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 29

AF HEllE BlACH Inden for en kort årrække siger Stark i Viborg farvel til det grønne trykimprægnerede træ til facadebeklædning. ”hvorfor ikke bruge et nyere produkt, der på alle måder er bedre, og hvor man har anvendt den nyeste viden til at udvikle et godt træprodukt?” Børge Mørk Jensen, tømmerhandler hos Stark i Viborg, har allerede ryddet de forreste rækker i galgerne til de lyse Superwoodbrædder. Foran har en af hans elever bygget en lille, hyggelig terrasse med eksempler på forskellige overfladebehandlinger som led i en opgave om markedsføring af den nye type imprægneret træ. her bliver virkelig gjort noget ud af at fortælle håndværkere om alternativet til det traditionelle trykimprægnerede træ og til den sibiriske lærk. ”Det lyse og tørre træ er utrolig let at behandle. håndværkeren kan male det samme dag, som det bliver sat op. Og skal det have en tur til, gør han det dagen efter. Derved spares en arbejdsgang og megen tid ude på byggepladsen. Lønomkostningen opvejer rigeligt merprisen på Superwood.” Børge Mørk Jensen elsker træ og har arbejdet med det i over 25 år på tømmerhandlen i Viborg. ”Gran har altid været et rigtig godt materiale til sternbrædder og udendørs beklædninger, fordi træet ikke suger vand sig. Der jo en grund til, at nordmændene og finnerne i århundreder har bygget huse af grantræ,” siger Børge Mørk Jensen. Sparer på affaldet Lige fra første bekendtskab for fire år siden har Børge Mørk Jensen foretrukket Superwood: ”Udover at det er nemt at arbejde med, kan det bortskaffes som almindeligt brændbart affald, og det tæller i høj grad i byggeregnskabet, når man sparer omkostningen til deponi!” Fra Viborg bestilles træet til en række håndværksmestre og typehusfirmaer bl.a. FBA huse og Jensen huse. ”Og så kan vi også bruge det med god samvittighed, fordi træet kommer fra svenske skove, der dyrkes under hensyntagen til miljøet. Også imprægneringsmetoden er miljøvenlig, så jeg har svært ved at finde det negative.” ||| 29

Superwood Page 30

”Vi var på jagt efter det helt rigtige. I den lokale avis læste vi om et byggefirma, som umiddelbart så ud til at lave huse, som vi kunne lide dem,” fortæller Ole Kinnerup. 30 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 31

Thorsø Huse arbejder ud fra en grundidé om at forene smukt design med en høj grad af funktionalitet. I materialevalget vægtes det gedigne og solide – gerne med en miljørigtig vinkel som Superwood. Se mere på www.thorsoehuse.dk drømmehuset Linda Gunneklev og Ole Kinnerup har realiseret drømmen om et hus,< som passede til dem – helt personligt. En moderne villa med< plads til to teenagere og til en hverdag med travlhed. En bolig, som er< helt i tråd med deres livsstil, ønsker og behov< AF VIVIENNE KAllMEyEr linda Gunneklev og Ole Kinnerup har realiseret deres boligdrøm. Et hus, som var helt i tråd med deres livsstil, ønsker og behov. ”Vi var på jagt efter det helt rigtige hus, som også passede til de smukke omgivelser,” fortæller Ole Kinnerup. Parret havde erhvervet en grund i et nyt boligområde i den nordlige del af Silkeborg. Her ligger åbne marker og alt det grønne lige uden for vinduerne. rigtigt valg – også selvom det ikke umiddelbart var noget, de havde med i deres bevidsthed, da de begyndte at drømme om nyt hus. ”Da arkitekten præsenterede Superwood for os, var vi med på den. Tanke for miljøet betyder noget for os, og i min dagligdag støder jeg oftere og oftere på en bevidsthed om miljørigtige produkter fra mine kunder,” siger Ole Kinnerup, der er indehaver af Buksecompagniet i Silkeborg. nAtur og lys vAr med på miljøet Thorsø Huse blev valgt, og herefter begyndte hele processen med møder, planlægning og mange valg. Selv var de med under forløbet med at få alt det med, som skal til for at skabe rammerne for et godt familieliv. Samtidig skulle de træffe valg om materialer. Hvilke gulve, hvilke lofter, skal der greb på køkkenlågerne, hvad for en mursten og hvad for noget træ. En lang række valg, som er lidt af en udfordring for de fleste mennesker. ”Thorsø Huse kom med idéerne. Vi har jo ingen forudsætning for at vide, hvad den rigtige løsning er, men de har erfaringen,” siger Ole Kinnerup, der var begejstret for tanken om et miljøFor linda Gunneklev og Ole Kinnerup var det vigtigt, at facadematerialerne var harmoniske og nemme at vedligeholde. Familiens liv er nemlig ikke indrettet til, at de skal hoppe i arbejdstøjet hver eneste weekend. Huset er opført i gråbrune mursten og suppleret med sortmalet Superwood på blandt andet hovedhuset, carporten og udhuset. Det har et flot samspil med de valgte sten. Men også med den omkringliggende natur. ”Hver dag har vi udsigt til naturen, men også til et fantastisk dyreliv. Selvfølgelig betyder det noget, at vi har valgt at bygge et hus, som falder harmonisk ind i omgivelserne og samtidig har en miljømæssig dimension,” siger Ole Kinnerup. ||| 31

Superwood Page 32

grønt stempel De danske forbrugere ønsker produkter med certifikater for bæredygtigheden, og i udlandet stiller bl.a. byggemarkedskæder krav om sporbarhed i materialer som træ 32 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 33

Arkitekten, rådgiveren, tømrermesteren og den private forbruger kan nu sikre sig, at det træ, de køber eller bestiller til den udvendige beklædning af bygninger, er fremstillet af bæredygtigt træ og produceret under forhold, der tager hensyn til både det omgivende miljø og arbejdsmiljøet. Superwood har fået det eftertragtede PEFC-certifikat for det svenske grantræ, der bruges som råmateriale. ”Det betyder, at et uvildigt certificeringsinstitut har gennemgået hele produktionsprocessen og logistikken, så vi faktisk kan spore træet helt tilbage til skoven, hvor det er fældet. PEFC-certifikatet garanterer, at træet har groet, er blevet fældet og produceret på en bæredygtig måde. Der er både taget sociale og økonomiske hensyn og hensyn til naturen og miljøet,” forklarer forstfuldmægtig og faglig sekretær for PEFC DanAF HEllE BlACH mark, tanja Olsen, Dansk Skovforening. Det er ganske vist. Vi putter flere og flere økologiske æg, gulerødder, æbler og rugbrødspakker i indkøbsvognen. Den grønne bølge breder sig fra dagligvarer til tøj og tekstiler, men vil den også ramme boligen og byggeriet? Den økologiske trend underbygges nu af de kolde facts fra Danmarks Statistik, der i en dugfrisk analyse viser, at forbrugerne i 2007 kørte for 33 procent flere kroner madvarer igennem kasseterminalen, og på kassebonen tegnede de økologiske dagligvarer sig for ikke mindre end 77 procent mere i kroner og ører end tre år tidligere, i 2004. lige nu breder den grønne bølge sig fra dagligvarer til andre produkter som tøj og tekstiler, mener konsulent i Dansk Erhverv Mette Feifer: ”Vi oplever en stærk stigning i både små og store producenter, som fremstiller børnetøj, boligtekstiler og også modetøj af materialer med fair trade.” Den næste bølge kommer formentlig inden for boligen og byggeri. Allerede nu oplever Dansk Erhverv en markant stigende interesse blandt virksomheder for at sikre sig certifikater eller udvikle egne systemer til dokumentation af økologi og bæredygtighed: ”Det breder sig som ringe i vandet. Fra forbrugerne, som efterspørger flere bæredygtige produkter i detailhandlen, der igen går tilbage til producenten med krav om dokumentation. Men også fra grossister og importfirmaer i andre lande kommer kravene.” pres FrA Flere sider Hos Dansk Standard oplever man samme tendens. Et stigende antal produktionsvirksomheder henvender sig for at få certificeret processerne, så økologien og bæredygtigheden kan dokumenteres i fx produkter fremstillet af træ, fortæller Jan Erik Simonsen, ledende auditor i DS Certificering: ”Der et klart sket et skred i forbrugernes bevidsthed omkring brugen af træ i de senere år, og det influerer naturligt på både skovbrug, importører og producenter.” Presset mærkes i øjeblikket fra flere sider. I Danmark er mange statsskove PEFC-certificerede, og i Storbritanien stiller store byggemarkedskæder i dag krav om certificeret sporbarhed. Det er alt sammen med til at lægge pres på møbelfabrikker og producenter om at få styr på processen. ”Men produkterne vil komme til at koste mere at fremstille og derfor bliver de dyrere for forbrugerne, der skal være villige til at betale for det,” mener Mette Feifer. ||| S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 33

Superwood Page 34

renovering i FællesskAb afstemninger for at nå en fælles løsning.< Beboere i andelsboligforeninger i Silkeborg sætter pris på fællesskabet og demokratiet.< Også når foreningens huse og skure skal renoveres, og beboerne må igennem flere< 34 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 35

Både gavle, vægge og stern er beklædt med Superwood. ”Det er mere holdbart,” siger formand Jørgen Blomgren Kvist. Hos nabo-andelsforeningen Gartnerparken fjerner tømrer Keld Lauridsen den rådne træbeklædning på 12 redskabsskure og gør klar til at hamre nye Superwood-brædder op. Kasserer for foreningen Ole Knudsen og bestyrelsesmedlem Karla Palmelund kigger på. Tilfreds. < Det er guld værd at bo i andelsboligforening. Her kan man hjælpe hinanden, og det er en klar fordel for dem, der ikke har hænderne skruet på som håndværkere har. Formand Jørgen Blomgren Kvist har nu boet i sit 110 m2 store hus i andelsboligforeningen Gilholm i Silkeborg i 16 år sammen med sin kone og deres to børn. ”Vi kan lide at bo tæt med andre i et fællesskab. Vi hjælper hinanden og holder øje med hinandens huse, når vi er på ferie. Det er trygt. Børnene kan lege sammen. Vi har fællesspisning, så man sparer tid på at lave mad de aftener. Jeg er ikke en håndværkertype, der har hænderne rigtigt skruet på, så det er guld værd, at vi kan hjælpe hinanden. Nogle medlemmer kan noget, nogle noget andet,” siger formand Jørgen Blomgren Kvist. superwood slog hovedet på sømmet Hos naboandelsforeningen Gartnerparken fjerner to tømrere den rådne træbeklædning på 12 redskabsskure og gør klar til at hamre nye træbrædder op. Kasserer for foreningen Ole Knudsen kigger på. Tilfreds. Han fik et godt tilbud på Superwood, der stemte overens med foreningens krav om, at renoveringen skulle gå hurtig til en ordentlig pris. ”Det, der slog hovedet på sømmet, var, at Superwood kan males med det samme. Det skal ikke grundes, så man sparer en arbejdsomgang. Vores renovering skulle være færdig så hurtigt som mulig,” forklarer Ole Knudsen. en spilt i Fingeren uden betændelse Tømrer Keld lauridsen fra Villys Tømmerforretning i Silkeborg er imponeret over fordelene ved Superwood. ”Førhen kunne man ikke behandle træ på den her måde. Det er noget nyt. Jeg har bemærket, at når man får en splint i fingeren, går der ikke betændelse i det. Det er rart, at det ikke er så tungt at arbejde med. Superwood vejer ikke så meget som trykimprægneret træ,” siger han. ”Det er helt tørt. Det bliver ikke fugtigt som andet træ, og derfor holder det målene bedre. Det er meget nemt at save i og bearbejde. Og man kan bruge rustfri søm i det – det er billigere. En anden fordel er, at det er miljøvenligt. Vi kan smide resterne ud som almindelig brændbart affald. Det må vi ikke med trykimprægneret træ,” fortæller han. Om fire uger er renoveringen slut. Den holder tidsplanen. Tømrerarbejdet og malerarbejdet vil være færdigt og de 12 skure stå klar til sommersol eller regn - iklædt Superwood og ny maling. Flere gode grunde til den bedste beslutning Der var en rigtig god grund til at vælge Superwood til at beklæde skurene med. Træet kan males lige med det samme. Desuden var det vigtigt for foreningen, at træet er miljøvenligt. ”Vi fik det anbefalet af tømreren. Det er en lidt dyrere løsning end andet imprægneret træ, men vi tror på at træet er mere holdbart, og at det i længden er den bedste og billigste løsning. Vi synes også det er et pænt materiale. Det betyder også noget. Nu passer det vandrette træ på skurene med træet på huset,” forklarer han tilfreds. ”Vi vil gerne have en god forening. Vi vil gerne være en del af det sted, vi bor. Præge det. Det skal være et godt sted at være. Der skal være pænt, og vi sørger for en ordentlig økonomi, siger formanden. S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 35

Superwood Page 36

36 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 37

Forelsket i en hAve Da arkitektparret Christina Møller Jørgensen og Benny Ernlund Jørgensen søgte efter en< ny bolig til hele familien, blev det haven, som afgjorde valget. Den var nemlig smukt< opvokset med gamle træer og velplejede staudebede. Huset var til gengæld et slidt,< 1960’er parcelhus, som de to arkitekter straks så store muligheder i< AF VIVIENNE KAllMEyEr S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 37

Superwood Page 38

”Et sort træhus sætter alt det grønne i et smukt relief og er med til at understøtte stemningen i haven,” siger Benny Ernlund Jørgensen Den ligger i al sin pragt uden for stuens store panoramavinduer. Haven med de gamle frugttræer, det store valnøddetræ i plænens midte og alle de blomstrende stauder. Det var alt det, som afgjorde, at Christina Møller Jørgensen og Benny Ernlund Jørgensen valgte at købe et slidt 1960’er parcelhus i Århus-forstaden risskov som ramme for deres og børnene Johannes og Annas liv. ”Da vi trådte ind i haven, vidste vi bare, at det skulle være her, vi skulle bo. Den er så smukt opvokset og vender helt rigtigt med sol hele dagen. Vi har simpelthen fundet vores drømmehave,” siger Christina Møller Jørgensen. Men hvad så med det gamle hus? At dømme efter de fotos, som parret har taget undervejs i forvandlingsprocessen, så var det et hus, som ejendomsmæglerne ville sælge under den velkendte sætning: ”Her har du muligheden for at sætte dit eget præg på boligen.” Og det var lige netop det, som de to arkitekter ønskede. Ikke mindst ville de trylle den jævnt kedelige gule stenfacade om til en stram, sort træfacade. ”Et sort træhus sætter alt det grønne i et smukt relief og er med til at understøtte stemningen i haven,” siger Benny Ernlund Jørgensen, der arbejder hos Arkitema. strAm FAcAde med struktur Helt fra begyndelsen har det været vigtigt for parret at benytte gode materialer, som er fremstillet med respekt for naturen. ”Vi var ikke i tvivl om, at huset ikke skulle pakkes ind i traditionel trykimprægneret træ. Vi valgte Superwood ud fra en miljømæssig betragtning, men også fordi vi vidste, at det var nemt at arbejde med,” siger han og 38 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 39

Den sorte og elegante facade giver på afstand huset et stramt, enkelt og meget moderne udtryk. Går man tættere på, er der leget med strukturen. Huset er beklædt med tre forskellige Superwood profiler, som er sat op lodret i vilkårlig rækkefølge. tilføjer, at håndværkerne var enige. De var meget begejstrede for at arbejde med træet. resultatet er på afstand et stramt, enkelt og meget moderne hus med en sort og elegant facade. Men går man lidt tættere på, er der leget med strukturen. Huset er beklædt med tre forskellige Superwood træprofiler, som er sat op lodret i vilkårlig rækkefølge. Det skaber en mere levende helhed på facaden. ForvAndlet til drømmehuset Parrets idé til forvandlingen af huset blev for to år siden belønnet, mens det endnu var på tegnebrættet. De vandt boligvidencenteret Bolius’ Idépris på 250.000 kr. Penge, som blev brugt til den store istandsættelse. For der var nok at gå i gang med. Huset var oprindeligt et såkaldt 30 dages hus – altså et hus, som i sin tid kun tog en måned at opføre. ”Vi havde set masser af gode eksempler på, hvordan man kunne forvandle et 1960’er hus til en moderne bolig. Mange af husene fra dengang har en rigtig god planløsning, som er nem at modernisere,” forklarer Benny. ”Alt stod desuden uberørt. Det var på en gang som at skulle starte fra scratch, men med alle husets oprindelige kvaliteter.” Alle udhæng blev fjernet for at lukke mere lys ind til familiens liv, der blev placeret to nye ovenlysvinduer i køkkenet, monteret nyt tag og sat et spritnyt køkken ind. Og som et lille kuriosum er alle vinduer, der kan åbnes, sorte, mens de resterende har hvide rammer. ”Det var ikke vores drømmehus, da vi stod her første gang, men det er det blevet. Huset har skiftet udtryk, men vi har været tro mod at bevare de oprindelige grundtanker i arkitekturen,” siger Benny Ernlund Jørgensen. S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 39

Superwood Page 40

Anders Christian Haahr i færd med terrassebyggeriet. Han har mange gode råd til andre gør-det-selv mænd. Se guiden til terrasse-bygning på www.superwood.dk terrAsse med god sAmvittighed I sit daglige arbejde som virksomhedskonsulent har Anders Christian Haahr rådgivet mange virksomheder om, hvordan de får en grønnere profil. Så det var helt naturligt for ham, at miljøtanker og grønne løsninger skulle indgå i opførelsen af hans sommerhus ved løkken. ”Jeg har rådgivet andre om miljø, så hvorfor ikke selv skabe en miljørigtig løsning,” siger han. Sommerhuset stod færdigt for snart fem år siden. På både facade og terrasse er anvendt Superwood i stedet for almindeligt trykimprægneret træ. I foråret har Anders Christian Haahr så udvidet sin terrasse både foran og bagved huset, så terrassen får lov at brede sig på 120 m2. Netop holdbarheden i vejrliget ved Vesterhavet, hvor salttågerne er hårde ved træet, har haft betydning for, at Superwood også benyttes til den nye del af terrassen. ”Samtidig er det utrolig nemt at arbejde med. Træet er tørt fra begyndelsen, og det betyder, at det er nemt at håndtere under arbejdet,” siger han og understreger: Da Anders Christian Haahr for fem år siden skulle bygge sommerhus,< var hensynet til miljøet en væsentlig faktor. Men også< holdbarheden var vigtig. Huset ligger tæt ved Vesterhavet< AF VIVIENNE KAllMEyEr ”Det tørre træ kan overfladebehandles med det samme og skal ikke grundes mod råd og svamp først.” Anders Christian Haahr ser det også som en stor fordel, at det lyse træ kan males med lyse farver, selv med hvide og transparente farver. god totAløkonomi Totaløkonomien er god, fordi man som bygherre sparer grunding, kan overfladebehandle med det samme og også sparer på budgettet til søm og skruer. Som bygherre kan man nemlig spare de dyre rustfrie søm og skruer og nøjes med de billigere galvaniserede. En klimatest har påvist, at end ikke salttågen ved Vesterhavet påvirker hverken træ eller skruer. De nye terrassebrædder opfylder et stort behov hos både private og professionelle bygherrer til holdbarhed, anvendelighed og miljøvenlighed.|| 40 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 41

S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 41

Superwood Page 42

inspirAtion bygningsværker.< I redaktionen for Superwoods nye magasin WOOD,< har vi fået mange gode ideer og tips til små og store < Vi bringer et par af ideerne videre sammen med< en stor opfordring til læserne om også at indsende< deres billeder af små og store byggeprojekter< på www.superwood.dk, hvor vi offentliggør de< bedste, skæveste eller mest arkitektoniske< ideer. Vi belønner de offentliggjorte med< projekter med en god malt whiskey.< En tøm rerlær ling h ven k ar ska an bo bt et ltre sig hunde og lav . ”Det hus i e et h miljør v a r et lill igtige undeh e eks Kaspe mater us til perim vores ialer, r Thord ent. J hvor m hund ahl Pe eg ha Futte. ennes vde ly tersen Han e kets b st til a , Røn r famil edste de. t afpr iens k øve e æreste t nyt m ateria eje,” s le iger d en 19 -årige H D D E R LIV RN Å T R E < d g stran vand o rer sol, e d d y n n ø r S rne, de kagen d og S dgæste n n a a tr tr s s r rd by No eden fo ikkerh e til Sæ atur. ertårn t øge s n d a d l re ti re fø v d li e en hård n er m de nye d e t i g e d a n k in ig s e iS har de g pass ertårn mune iljøet o livredd åne m vn Kom ternyt k a n s li h t s p a k s r eri Et ood fo n. Fred Superw mmere llet af om so ti s m e r fr , der e strand 42 S U P E RWO O D M AG A Z I N E | 0 8

Superwood Page 43

HUND EHUS < t, gtig r vi D ud der en. bt en orm f M ska . g der to har å e r n e m d ig ge en, des elli k på ens rsk t g d.d o r e f o ø g ge rJ rwo me n e l e l a e p u nkt å m na Mø w.s tæ tp i ww r vi rist use g h o h o v tC ge .dk s, h itek bru om ehu ark kan s ro r leg u e l e t n .p sig ee r ne ww å,” lav bø at åw ep at t p s , v r t e o a er < de r sj ukt .M hol t va sm en ør n n e b r o ”De i e kt t væ e egn fun l de at in ska til s r hus ove e fin det e et L E G E S U H FA O S E G N U LO abe en lounge made til at sk aard fra Zoul der lg un ej g M in e pn nn afsla ren Susa r indbyder til ireret grafike nder og pude hy inet har insp as de ag Fe . m er Ddd WOO perwood-bræ Arbejdet med af malede Su hele familien til s ad pl ed sofa m d.dk w.superwoo . Mere på ww åben himmel < S U P E R W O O D M A G A Z I N E | 0 8 43

Superwood Page 44

nyt alternativ til trykimprægneret træ – uden tungmetaller Superwood er dit bæredygtige valg af brædder til facade, terrasse, gavl, stern, carport, skur, legehus m.m. Superwood er lyst, nordisk gran, imprægneret helt ind i kernen. Du kan altså bearbejde uden at blotte ubeskyttet træ. Træet er tørt fra fabrikken, let at håndtere og kan overfladebehandles med det samme. Superwood kan bortskaffes som almindeligt brændbart affald. Superwoods patenterede imprægneringsproces har modtaget EU’s miljøpris. Træet er PEFC-certificeret. ® Find nærmeste forhandler på www.superwood.dk - Superwood er en del af VKR Gruppen