http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/RSS.ashxiPaper PagesWed, 26 Aug 2009 09:40:33 +0200http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=1http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=1Nils Holtug | Kasper Lippert-Rasmussen (red.) lige alle muligheder for Social arv, kultur og retfærdighed2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=2http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=22 kapiteL 12009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=3http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=3organisationer i teorihistorisk perspektiv 3 nils holtug og kasper Lippert-rasmussen (red.) Lige muligheder for alle – social arv, kultur og retfærdighed Nyt for Samfundsvidenskaberne2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=4http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=44 kapiteL 1 Nils Holtug og Kasper Lippert-Rasmussen (red.) Lige muligheder for alle - Social arv, kultur og retfærdighed 1. udgave 2009 © Nyt fra Samfundsvidenskaberne 2009 Grafisk tilrettelæggelse: SL grafik Tryk: Narayana Press Omslag: Busto ISBN: 978-87-7683-020-5 Nyt fra Samfundsvidenskaberne Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Tlf: 3815 3880 Fax: 3535 7822 slforlagene@samfundslitteratur.dk www.nfsv.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=5http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=5organisationer i teorihistorisk perspektiv 5 indhold Forord · 7 1. indledning · 9 Nils Holtug og Kasper Lippert-Rasmussen 2. Lige muligheder som ideal i politisk filosofi · 21 Nils Holtug 3. Lige muligheder og ansvar · 45 Kasper Lippert-Rasmussen 4. Lige muligheder og indkomstulighed · 57 Finn Kenneth Hansen 5. Udbytte på arbejdsmarkedet: et spørgsmål om klasse? · 79 Trond Beldo Klausen 6. Lige muligheder og politisk indflydelse · 105 Søren Flinch Midtgaard 7. Lige muligheder og sundhed · 125 Ingelise Andersen, Sigurd Lauridsen, Michael Norup2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=6http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=66 kapiteL 1 8. Lige muligheder og socialt udsatte · 151 Jørgen Elm Larsen 9. køn, lighed og forskellighed. Wollstonecrafts dilemma i dansk kontekst · 173 Anette Borchorst 10. Lighed og uddannelse · 195 Susanne Murning 11. etnicitet, uddannelse og lighed · 217 Bolette Moldenhawer Bidragsydere · 2372009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=7http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=7Forord 7 Forord Der synes at være almindelig enighed om, at borgerne i et samfund bør have lige muligheder, for at dette samfund kan siges at være retfærdigt. Når man dykker lidt ned under overfladen, hersker der imidlertid stor uenighed om, hvad det mere præcist vil sige, at mennesker har lige muligheder, og hvor langt vi er fra at realisere dette ideal i dagens Danmark. Diskussioner af lighed og lige muligheder bærer oftest præg af, at det er en bestemt form for lighed, der fokuseres på (fx indkomstlighed), og at det sker inden for rammerne af en bestemt faglig tradition (fx økonomi). Ambitionen med denne bog er imidlertid at belyse mulighedslighed i Danmark i en række forskellige dimensioner og fra en række forskellige faglige vinkler. For eksempel fokuseres der på ulighed i indkomst, uddannelse, sociale relationer, sundhed og politisk indflydelse. Men fx også på ulighed, hvad angår muligheden for at leve sit liv på den måde, man nu engang foretrækker, herunder andre måder end den “normale”, ulighed i forskellige sociale og etniske gruppers magt til i det hele taget at definere normalitet, og på spørgsmålet om anerkendelse af kvinders og etniske gruppers forskellighed. Bogen er blevet til på baggrund af en workshop om lige muligheder, som blev afholdt af Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme (CESEM) på Københavns Universitet i 2007. Vi vil i den forbindelse gerne takke Socialministeriet for økonomisk støtte fra puljerne under det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle 2007. Ligeledes vil vi gerne takke Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation for økonomisk støtte til CESEM. Vi vil også gerne takke Ditte Mesick og Marta Padovan Özdemir for redaktionelt arbejde på CESEM i forbindelse med bogens tilblivelse. Og endelig vil vi gerne takke Jørgen Frode Bakka og Christian Frankel, der var konsulenter for Nyt fra Samfundsvidenskaberne på bogen, samt forlagschef Birgit Vrå. København, 30.12.2008 Nils Holtug og Kasper Lippert-Rasmussen2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=8http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=88 DY A D M AR K E TI N G2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=9http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=91. indLedning 9 1. indledning niLs hoLtUg og kasper Lippert-rasmUssen Lige muligheder i det 21. århundrede Der har i de senere år været øget fokus på lighed i den offentlige debat i Danmark. Det hænger bl.a. sammen med, at den økonomiske ulighed i en årrække har været stigende, hvilket har givet anledning til en ophedet politisk diskussion af, hvorvidt vi bør tilstræbe lighed i fordelingen af goder, eller om ulighed tværtimod er godt, fordi det skaber dynamik i samfundet.1 Det er karakteristisk for den politiske debat, at når lighed forsvares som politisk ideal, så er det primært en bestemt form for lighed, nemlig lige muligheder, der tænkes på. 2 Det er da også denne form for lighed, bogen handler om. Mere specifikt handler den om, hvordan det ser ud med mulighedsligheden i Danmark i dag. Det meste af den forskning, der afdækker uligheden i Danmark, angår imidlertid en anden form for lighed, nemlig udfaldslighed (resultatlighed). Forskellen består i følgende: Mulighedslighed fokuserer på, om mennesker har lige gode muligheder. Hvordan de så forvalter disse muligheder, er op til dem selv. Udfaldslighed fokuserer derimod på, hvor lige fordelingen af goder er, efter at folk har forvaltet deres muligheder. Forskellen kan derfor beskrives som, at idealet om mulighedslighed indebærer, at mennesker bør have lige muligheder, men derefter selv bør holdes ansvarlige for, hvordan de forvalter dem, hvorimod idealet om udfaldslighed indebærer, at mennesker bør have lige andele af goderne, uafhængigt af hvordan de så i øvrigt har forvaltet deres muligheder. Et deltema i bogen er derfor, på hvilke måder samfundsvidenskabelige undersøgelser af udfaldsulighed kan siges at være relevante i forhold til en afdækning af mulighedsulighed. En sådan redegørelse kan aldrig blive udtømmende, men en af vores ambitioner med bogen har været at give en mere nuanceret fremstilling, end der almindeligvis gives. Til at løfte opgaven, herunder den forholdsvis brede vifte af2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=10http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=1010 niLs hoLtUg og kasper Lippert-rasmUsen problematikker og faglige tilgangsvinkler, indeholder bogen bidrag af filosoffer, økonomer, sociologer, samfundsfaglige forskere, uddannelsesforskere, læger og politologer. Tanken er, at det er frugtbart på denne måde at bringe forskere fra forskellige discipliner og teoretiske indgangsvinkler sammen, og at det billede, der på den baggrund tegnes, er mere nuanceret og komplet, end det ellers kunne være. Lad os kort uddybe denne sidste pointe om, at det er frugtbart med en række forskellige faglige tilgangsvinkler. Det er det dels i den forstand, at pluraliteten er befordrende for, at en større vifte af ulighedsformer bliver analyseret, herunder fx ulighed mht. indkomst, uddannelse, sundhed, sociale relationer, politisk indflydelse og velfærd. Men også i den forstand, at der lægges forskellige begrebslige og metodiske vinkler på emnet. For eksempel består bogen både af rent teoretiske, normative politisk-filosofiske diskussioner, og af empiriske kvalitative samt kvantitative analyser af ulighed. Hermed bringes en række forskellige dimensioner af ulighed i spil på én gang, som langt hen ad vejen supplerer hinanden. For eksempel belyser de begrebslige og normative diskussioner, hvordan mulighedslighed hviler på en forståelse af ansvar. Det betyder, at fx den økonomiske ulighed, der kortlægges kvantitativt, kun er udtryk for ulige muligheder i den udstrækning, at mennesker ikke selv er ansvarlige for, at de har den indkomst og formue, de har. Og flere af de mere kvalitativt orienterede kapitler, der beskæftiger sig med årsager til ulighed, herunder forskelle i kulturel kapital i uddannelsessystemet, peger på betydningen af forhold, som det synes svært at holde mennesker ansvarlige for selv, i lyset af en plausibel normativ teori om ansvar. På den måde spiller de forskellige kapitler sammen i en analyse, der peger på uretfærdige former for ulighed i muligheder. normative idealer om lige muligheder I den første del af bogen belyses mulighedslighed som et normativt ideal, således som det er udviklet inden for nyere politiske filosofi. Det er vigtigt at få den normative side med, idet diskussioner af lighed og lige muligheder jo føres af en grund. Når der i offentligheden er interesse for emnet, og når aviserne finder det umagen værd at rapportere om nye undersøgelser af ulighed, så er det jo selvfølgelig, fordi der er en underforstået ide om, at i hvert fald nogle former for ulighed i muligheder er uretfærdige. For så vidt disse uligheder findes, er2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=11http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=111. indLedning 11 det noget, der er grund til at lave om på. Lige muligheder er således ikke kun et empirisk fænomen, der foreligger eller ikke foreligger, og i større eller mindre grad, men også et normativt ideal, der er med til at strukturere vores tanker om, hvordan samfundet bør være indrettet. I den forbindelse indeholder bogen diskussioner af, hvad vi overhovedet skal forstå ved lige muligheder, og hvorfor det er vigtigt, at samfundet er indrettet i overensstemmelse med dette ideal. Hvis vi ikke ved, hvilke former for lighed, der er grund til at tilstræbe, kan vi heller ikke tage stilling til, om der foreligger lige muligheder i den relevante forstand, eller hvilke samfundsmæssige ændringer der skal til for at realisere eller i hvert fald tilnærme sig dette ideal. Vi skal med andre ord vide, hvad lige muligheder egentlig mere præcist indebærer, for at kunne tage stilling til, hvad der skal til for at opnå det. På den baggrund indledes bogen af et kapitel af Nils Holtug, hvori han redegør for centrale diskussioner af mulighedslighed inden for nyere politisk filosofi. Han kortlægger en række forskellige idealer om mulighedslighed, der bl.a. adskiller sig mht., hvad det er, de tilstræber lighed af, hvorvidt ligheden skal foreligge mellem individer eller grupper, og hvordan de forskellige teorier ser på personligt ansvar. Svarene på disse spørgsmål vil selvfølgelig have direkte konsekvenser for, på hvilke punkter der foreligger ulige muligheder. Hvis vi fx mener, at mulighedslighed udelukkende angår lige muligheder for at opnå ressourcer som job og indkomst, så er der en række uligheder i muligheder, som ikke uden videre er uretfærdige. Når det fx viser sig, at der er en klar sammenhæng mellem børns socialklasse, og hvor ofte de mobbes i skolen, så er det jo ikke uden videre en forskel i ressourcer. Hvis vi derimod siger, at mulighedslighed angår lige mulighed for at opnå velfærd (i betydningen livskvalitet), så er det indlysende, at mobning er en relevant parameter, således at vi må sige, at sociale forskelle i mobning er uretfærdige eller kan medføre uretfærdigheder. Holtug diskuterer også, hvilke argumenter der taler for og imod de forskellige idealer, og hvorledes de forholder sig til de former for ulighed, som beskrives og analyseres inden for samfundsvidenskaben. Endelig giver han på baggrund af en række empiriske studier et bud på, hvordan det ser ud med mulighedsligheden i Danmark i dag. Dernæst dykker Kasper Lippert-Rasmussen dybere ned i den forståelse af ansvar, der ligger til grund for idealet om lige muligheder. Fortalere for dette ideal vil jo typisk ikke mene, at enhver ulighed er uretfærdig; det er den kun,2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=12http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=1212 niLs hoLtUg og kasper Lippert-rasmUsen hvis folk ikke selv er ansvarlige for, at de er stillede dårligere end andre. Der er således forskel på, om man er dårligt stillet økonomisk, fordi man er født med et alvorligt handicap eller kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund, eller fordi man vælger at bruge et år som rygsækturist i Peru. Lippert-Rasmussen ender med at fremlægge en teori, der indebærer, at selv i situationer, hvor en person i en vis forstand kan siges at være ansvarlig for at være stillet værre end andre, så indebærer det ikke uden videre, at denne ulighed er retfærdig. Også besvarelsen af spørgsmålet om ansvar er derfor helt centralt, når man skal tage stilling til, om mennesker har lige muligheder. Det er desuden nødvendigt at besvare dette spørgsmål for at relatere de empiriske studier af ulighed, der findes inden for samfundsvidenskaberne, til spørgsmålet om lige muligheder. Som sagt omhandler de fleste empiriske studier udfaldsulighed snarere end mulighedsulighed, og man er derfor nødt til at have en forståelse af ansvar for at kunne besvare spørgsmålet om, hvilke udfaldsuligheder der også er udtryk for ulige muligheder, snarere end for, at mennesker bare har forvaltet deres lige muligheder forskelligt. For at besvare spørgsmålet om, hvilke uligheder i muligheder der findes i Danmark, er man naturligvis også nødt til tage et blik på den empiriske virkelighed, og det er netop det, som resten af kapitlerne gør. Lighed af hvilke goder? Et helt centralt spørgsmål angår, hvad det er for nogle goder, mennesker har ulige muligheder for at opnå. Traditionelt har diskussioner af lighed primært fokuseret på socio-økonomiske uligheder, bl.a. fordi socio-økonomiske uligheder antages at påvirke eller ligefrem bestemme ulighed i andre relevante dimensioner, fx sundhed og velfærd. I den forbindelse kortlægger Finn Kenneth Hansen den økonomiske ulighed i dagens Danmark. Han påpeger, at indkomstuligheder er væsentlige, fordi de giver ulige forbrugsmuligheder, og går derefter videre til at beskrive, hvorledes forskelle i den disponible indkomst udmønter sig i ulighed i form af en række forskellige økonomiske ulighedsmål (gini-koefficient, decilratio m.v.). Han beskriver også, hvilken effekt den offentlige sektor har mht. udligning af ulighed, hvor stor uligheden er i Danmark i sammenligning med andre lande, og hvorledes uligheden i Danmark har udviklet sig over tid. En-2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=13http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=131. indLedning 13 delig beskriver han udviklingen i formueforhold, og hvorledes denne har været med til at uddybe den økonomiske ulighed. Selv om økonomisk ulighed giver ulige forbrugsmuligheder, så indebærer det ikke uden videre, at økonomisk ulighed er udtryk for mulighedsulighed. Det afhænger af, om de økonomiske uligheder afspejler, at mennesker har ulige muligheder for indkomst, eller at de forvalter deres lige muligheder forskelligt. I den forbindelse fokuserer Trond Beldo Klausen i det efterfølgende kapitel på nogle af årsagerne til økonomisk ulighed. Mere specifikt fokuserer han på nogle af de faktorer, der gør, at den sociale ulighed reproduceres på tværs af generationer. Først beskrives en række mekanismer, der kan forklare, hvorfor social oprindelse kan have betydning for indkomsten. Dernæst præsenterer Klausen en række danske og udenlandske undersøgelser af reproduktionen af ulighed over generationer. Endelig præsenterer han sin egen undersøgelse af, hvilken betydning uddannelse har for reproduktionen af indkomstulighed, og når frem til, at selv om uddannelsesforskelle er den vigtigste enkeltfaktor, så må halvdelen af indkomstforskellen mellem mennesker med forskellig social oprindelse faktisk tilskrives andre faktorer. Det er imidlertid i sig selv interessant, at halvdelen af indkomstforskellen mellem mennesker med forskellig social oprindelse skyldes uddannelsesforskelle. Uligheder, der reproduceres via uddannelsesforskelle, betragtes nemlig ofte som nærmest paradigmatiske eksempler på ulige muligheder. Det hænger sammen med, at børn og unge møder op med meget forskellige forudsætninger på uddannelsesinstitutionerne. Og det er netop temaet i Susanne Murnings kapitel. Her behandler hun ulighed i uddannelsessystemet, med særligt fokus på de gymnasiale uddannelser. Først giver hun et historisk overblik over forskellige uddannelsespolitiske initiativer, fra 1960’erne og frem, som har omhandlet lighed i – og gennem – uddannelse. Hermed peges samtidig på en historisk dimension i den forståelse af lige muligheder, der har ligget til grund for uddannelsespolitikken. Og en politisk kamp om den fremherskende forståelse heraf. Derefter beskriver og analyserer hun resultaterne fra et større forskningsprojekt, som hun selv har været med til at udføre, angående gymnasiefremmede elevers oplevelser af mødet med gymnasiet. Der stilles skarpt på betydningen af den kultur, som eleverne medbringer hjemmefra, i forhold til den uddannelseskultur, som de oplever i gymnasiet. Murning påpeger, at uddannelserne har svært ved at rumme de gymnasiefremmede elever, og at deres problemer oftest2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=14http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=1414 niLs hoLtUg og kasper Lippert-rasmUsen betragtes som individuelle problemer, som lærerne søger individuelle løsninger til. Særligt fokuserer hun på betydningen af sproget, eller den sociolekt som eleverne taler, og hvorledes den kan udgøre en ulighedsskabende barriere, når den afviger fra det sprog, som uddannelseskulturen er indrettet efter. Hermed viser der sig en sammenhæng mellem forskellige ulighedsformer. Ulighed i den kulturelle kapital, som børn og unge møder op med i uddannelsessystemet, forplanter sig til forskelle i uddannelsesniveau, som igen forplanter sig til indkomstulighed. På den baggrund kan der argumenteres for, som Holtug gør i sit kapitel, at den økonomiske ulighed ikke kun er en udfaldsulighed, men også i væsentlig grad er udtryk for ulige muligheder. Det hænger bl.a. sammen med, at man næppe med rimelighed kan holde børn og unge ansvarlige for deres sociolekt eller mere generelt den kulturelle kapital, de møder op med på uddannelserne. Så foruden at generere ulige muligheder for uddannelse betyder den sociale arv, at denne ulighed efterfølges af ulige muligheder for job og for indkomst. Og denne ulighed med hensyn til job og indkomst fører igen til nye uligheder, hvad angår hvilke muligheder mennesker har i deres liv. Indkomst og uddannelse er centrale socio-økonomiske goder, hvad angår ulighed i muligheder, men der findes også mange andre goder, som folk har ulige andele af, og som samfundsforskere har interesseret sig for. Det kommer bl.a. frem i Jørgen Elm Larsens kapitel om socialt udsatte. Han indleder med en diskussion af, hvad vi overhovedet skal forstå ved socialt udsatte eller social eksklusion, og hvorledes denne kan måles. Bestemmelsen af social eksklusion er her vigtig, fordi den netop er med til at fastlægge, hvilke af de muligheder, de socialt udsatte afskæres fra, der skal fokuseres på. Ifølge Elm Larsen omfatter social eksklusion økonomi og forbrug (relativ fattigdom), men også sociale relationer, faglig og politisk deltagelse, fritidsaktiviteter og helbredsforhold. Larsen fokuserer både på de synligt socialt udsatte, fx de hjemløse, men også de usynligt socialt udsatte, som der er langt mindre politisk fokus på. Endelig diskuterer han forholdet mellem social udsathed og socialpolitik og plæderer i den forbindelse for, at socialpolitikken ikke kun skal stræbe mod normalisering, men også give plads til, at de, der ikke kan eller ikke vil “normaliseres”, får mulighed for at leve som marginale eksistenser. I denne optik udgør traditionelle, “normale” måder at leve på ikke en reel eller værdifuld mulighed for alle, og lige muligheder handler derfor også om at skabe rum for dem, der på forskellige måder afviger fra normaliteten.2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=15http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=151. indLedning 15 På den måde afspejler Elm Larsens kapitel en udvikling, der har været i lighedsdiskussionerne i nyere tid, hvor der foruden de traditionelle socio-økonomiske uligheder har været et stigende fokus på uformelle social relationer, statushierarkier og på det, som nogle gange kaldes anerkendelsespolitik. 3 Diskussionen afspejler en stigende opmærksomhed på, at der er andre goder end indkomst og job, mennesker har ulige muligheder for at erhverve, og som spiller helt centrale roller for, hvor godt deres liv former sig, herunder diverse sociale relationer mellem mennesker. Et aspekt af disse relationer er spørgsmålet om, hvem der har magten til at definere de betingelser, relationerne skal udspille sig i. Det er vigtigt, fordi disse betingelser er med til at bestemme, hvilke rammer individer har at udfolde sig inden for, og dermed hvilke (og hvor attraktive) muligheder de har. Ulighed i magt til at definere betingelserne kan derfor også være udtryk for mulighedsulighed, idet de magtfulde ofte vil skabe et mulighedsrum, der i særlig grad favoriserer dem selv. Sidstnævnte problematik optræder igen i Bolette Moldenhawers kapitel om etniske minoriteter og uddannelse, hvor hun bl.a. stiller skarpt på, hvordan etnicitet er til forhandling i sociale konstruktioner af betydningsfulde forskelle, i uddannelse og andetsteds. Hun beskriver, hvordan forskellige uligheder kommer til udtryk i forhandlinger af etnicitet, fx i form af forskelle i magt til at definere, hvad der er det “normale”. To andre af de parametre, der ifølge Elm Larsen indgår i definitionen af socialt udsatte, tages selvstændigt op i efterfølgende kapitler. Således fokuserer Ingelise Andersen, Sigurd Lauridsen og Michael Norup på lige muligheder inden for sundhedsvæsenet og mere specifikt på social ulighed i helbred, dvs. på, at mennesker med forskellig social baggrund har forskellig risiko for sygdom og for tidlig død. Sygdom og død er relevante i forhold til mulighedslighed, fordi de reducerer mulighederne for de mennesker, som de rammer. Andersen, Lauridsen og Norup fokuserer dels på, hvilke sådanne sociale uligheder i sundhed der rent faktisk er, og dels på, hvordan man kan forklare dem. Derefter diskuterer de, hvorvidt social ulighed i sundhed er et særligt problem, dvs. et problem, der adskiller sig fra andre typer af uligheder. Det indebærer bl.a. andet en politisk filosofisk diskussion af, hvorfor ulighed i sundhed er uretfærdigt. Endelig diskuterer de kort, hvad man kan gøre for at reducere sådanne uligheder. Et andet, nok så væsentligt gode, Elm Larsen nævner, er ulighed i politisk indflydelse, og dette tages op i Søren Flinch Midtgaards kapitel. Midtgaard be-2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=16http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=1616 niLs hoLtUg og kasper Lippert-rasmUsen skriver indledningsvist et argument for, at lige muligheder for politisk indflydelse, eller lige demokratisk borgerskab, ikke bare forudsætter, at vi indretter politiske institutioner, så alle har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende (fx ved at alle har lige stemmeret), men også forudsætter, at vi indretter de økonomiske institutioner, så alle har en lige reel snarere end bare en lige formel mulighed for indflydelse. Det forudsætter en grad af økonomisk lighed. Man kan mao. sige, at økonomisk udfaldslighed er en forudsætning for lige politiske muligheder. Denne tanke forfølger Midtgaard i kapitlet og inddrager i den forbindelse bl.a. den amerikanske filosof John Rawls’ argument for politisk lighed. Endelig belyser Midtgaard med udgangspunkt i Rawls’ teori og på baggrund af den danske magtudredning, hvordan det står til med de lige muligheder for politisk indflydelse i Danmark i dag, og hvilken vej den politiske lighed bevæger sig. Der er således en række forskellige goder, der analyseres i forhold til ulighed i muligheden for at opnå dem, inklusive indkomst, uddannelse, sociale relationer, politisk indflydelse, fritidsaktiviteter og sundhed. Lighed mellem hvem? Et andet centralt spørgsmål, i forhold til analysen af lige muligheder, er, hvem det er, der bør have lige muligheder. På sin vis kan svaret på dette spørgsmål synes simpelt; som titlen på denne bog siger, så er det alle, der bør have lige muligheder. Som Holtug påpeger i sit kapitel, så kan dette “alle” imidlertid forstås på forskellige måder. Det kan forstås som, at alle individer skal have lige muligheder, eller at alle grupper skal have det. Samfundsvidenskaben har interesseret sig for begge dele. Den inden for økonomien ofte anvendte gini-koefficient angiver fx, hvor meget goderne skal omfordeles mellem samfundets individer for at give en lige fordeling. Omvendt angiver decilratioen, hvor meget eksempelvis gruppen af de 10 pct. fattigste har i forhold til gruppen af de 10 pct. rigeste borgere. Ofte fokuserer forskere på grupper for dermed at prøve at afdække, hvad det er for nogle strukturelle mekanismer, der betinger, at nogle grupper generelt klarer sig bedre end andre mht. bestemte goder. Det er fx tilfældet i Klausens kapitel, hvor han undersøger, om der er en effekt af social oprindelsesklasse, der ikke skyldes uddannelsesforskelle. Og som vi har set, er der også i flere af de andre kapitler fokus på betydningen af sociale klasser for, hvilke mulighe-2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=17http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=171. indLedning 17 der mennesker har mht. indkomst, uddannelse, sundhed, indflydelse m.v. Men uanset om man i sidste ende mener, at det er uligheder mellem individer eller grupper, der er det afgørende, så er der god grund til at fokusere på, hvorfor nogle grupper er bedre stillede andre, netop fordi man derved kan afdække, hvad det er for nogle strukturelle mekanismer, der fører til ulighed. At ændre på, eller afbøde effekterne af, disse mekanismer er en forudsætning for både lighed mellem individer og mellem grupper. Anette Borchorst fokuserer ligeledes i sit kapitel på ulighed mellem grupper, men her drejer det sig om uligheder mellem kønnene. I særdeleshed fokuserer hun på “Wollstonecraftes dilemma”, som består i på én gang at give plads til lighed og forskellighed. Kan man mao. give alle muligheder, der ikke bare formelt stiller dem lige, men også på en relevant måde er (lige) værdifulde for dem, uanset om de fx er mænd eller kvinder? Borchorst udfolder dilemmaet, således som det er kommet til udtryk inden for feministisk teori, og det nytænkes bl.a. i lyset af den rolle, etnicitet har fået i udviklingen mod et multikulturelt samfund. Dernæst diskuterer hun forskellige ligestillingsbegreber og -forståelser i en dansk kontekst. Afslutningsvist giver hun et bud på, hvorledes det står til med ligestillingen i Danmark, både fra et synkront perspektiv, hvor hun sammenligner Danmark med andre lande, og fra et diakront perspektiv, hvor hun beskriver udviklingen i ligestillingen (og på nogle punkter manglen på samme) over tid. I diskussionen af forholdet mellem kønnene viser der sig desuden at være nye “goder” på spil i forhold til mulighedslighed, ud over de allerede nævnte, herunder fravær af (kedsommelige) byrder i familielivet. Moldenhawer fokuserer også på betydningen af etnicitet, men denne gang med særligt blik på forholdet mellem etniske minoriteters og majoritetens muligheder i uddannelsessystemet. Først redegør hun for etnicitetsbegrebet, og herunder sammenhængene mellem etnicitet, klasse, køn, minoritet og majoritet. Dernæst rejser hun et forskningsetisk problem, nemlig hvordan man kan studere etnicitet uden at stigmatisere de grupper, man studerer, hvor en sådan stigmatisering jo kan være med til yderligere at reducere mulighederne for etniske minoriteter. I den forbindelse diskuterer hun også, hvorfor forskelskategorier og tematiseringen heraf domineres af etnicitet. Og som tidligere nævnt diskuterer hun uligheder i forskellige etniske gruppers muligheder for at definere normalitet og andre normativt relevante kategorier.2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=18http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=1818 niLs hoLtUg og kasper Lippert-rasmUsen videre perspektiver Som sagt giver denne antologi langt fra en udtømmende karakteristik af mulighedslighed i Danmark. Der er således en række andre goder, der kunne analyseres mht. ulighed i muligheden for at opnå dem, fx job, ligesom der er mange aspekter af ulighed i adgang til sociale relationer, der ikke indgår i bogen. Vi kunne også have fokuseret på flere forskellige grupper borgere med henblik på at afklare forskelle i muligheder, fx religiøse og nationale minoriteter, flygtninge, handicappede og indsatte i fængsler. Desuden er de præcise mekanismer bag eksempelvis den sociale arv langt fra klarlagt endnu; endnu et område, der kræver yderligere forskning. Og nok så vigtigt er selvfølgelig spørgsmålet om, hvilke politiske og sociale initiativer der bedst kan bidrage til at udligne uligheder, ikke mindst dem, der genereres i form af social arv. Også her mangles der viden. Inden for normativ politisk filosofi er det måske især mht. ansvarsbegrebet, at der er brug for yderligere forskning. Ligesom man inden for samfundsvidenskaben generelt ikke har forholdt sig til ansvarsaspektet af mulighedslighed, har man inden for politisk filosofi generelt ikke forsøgt at applicere teorier om ansvar på komplekse sociale processer, herunder socialiseringsprocesser, hvor det ofte er ganske svært at se, præcis hvilke implikationer disse teorier rent faktisk har mht., hvornår man med rimelighed kan holde mennesker ansvarlige for deres handlinger, inklusive handlinger som betyder, at de stilles dårligere end andre. Et yderligere vigtigt politisk-filosofisk spørgsmål, som kun behandles ganske overfladisk i bogen, er, hvordan man skal prioritere hensynet til lige muligheder i forhold til andre værdier, i tilfælde af, at de kommer i konflikt med hinanden. Det kan fx dreje sig om konflikter mellem lighed og vækst, eller mellem lighed og frihed. Endelig er der den begrænsning i bogen, at den kun fokuserer på spørgsmålet om lige muligheder i Danmark. Hvis vi flytter fokus herfra til den globale ulighed, så er der selvfølgelig globalt set markant større forskelle på, hvor gode muligheder mennesker har i tilværelsen, afhængig af om de fx vokser op i Danmark eller Etiopien. På et mere praktisk plan kan man spørge, hvilke implikationer analyserne i bogens kapitler har for, hvordan vi skal indrette vores samfund. Der tegner sig et billede af store forskelle mht., hvilke muligheder mennesker har for at opnå goder som indkomst, uddannelse, sundhed, sociale relationer og politisk indflydelse. Hvis man derfor skal tage de politiske hensigtserklæringer om lige2009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=19http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=191. indLedning 19 muligheder seriøst, taler det for en gedigen indsats, der formentlig langt hen ad vejen må gentænke de traditionelle måder at føre fordelingspolitik på. Eksempelvis har uddannelsespolitikken i Danmark været tænkt som et flagskib i bekæmpelsen af den negative sociale arv, men selv mange års udvidelse af uddannelsessystemet har faktisk ikke mindsket den relative afstand i uddannelseschancer mellem de mest og de mindst privilegerede sociale grupper. 4 Ligeledes kan der være grund til at spørge, om ikke ændringer i eksempelvis socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik kunne være med til i højere grad at fremme målsætningen om lige muligheder for alle. Hvis man tager partiernes programmer for pålydende, mht. hvad de siger om lige muligheder, burde der faktisk være bred politisk opbakning til sådanne tiltag. noter 1 For en redegørelse for, og diskussion af, debatten, se Holtug, N. (2006). Social retfærdighed, lighed og incitamenter. Eller hvordan Eva Kjer Hansen kom så frygtelig galt af sted. Kritik, 179. Se fx Regeringen. (2007). Lige muligheder. Styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft, Regeringen: 3; LO. (2007). Hvidbog om ulighed, Lo: 4. Ligeledes har de fleste partier henvisninger til idealet om lige muligheder i deres partiprogrammer. Se fx Venstres og SF’s programmer: http://www.e-pages.dk/venstre/2/print.pdf og http://www.sf.dk/download/princip-_og_perspektivprogram_2003.doc. Se fx Taylor, C. (1990). “The Politics of Recognition”. I A. Gutmann (ed.), Multiculturalism. Princeton: Princeton University Press og Young, I.M. Justice and the Politics of Difference. Princeton: Princeton University Press. Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag: 116. 2 3 42009-08-26T09:40:33+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=20http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/nfsv/titler/nyemulighederforalle/?Page=20Alle mennesker bør have lige muligheder i samfundet. Så langt, så godt. Men hvad vil det mere præcist sige? Kan man måle, om mennesker har ulige muligheder? Hvilke barrierer er det, som nogle mennesker møder, fx i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i forhold til sundhed, der betyder, at nogle klarer sig dårligere end andre? Har kvinder, etniske minoriteter og børn med en uddannelsesfremmed baggrund ringere muligheder end andre befolkningsgrupper? Hvorfor er det overhovedet dårligt, at mennesker har ulige muligheder? Og er vi nogle gange selv ansvarlige for, hvis vi er dårligt stillede? Til at belyse disse og andre grundlæggende spørgsmål om ulige muligheder i det danske samfund, har redaktørerne samlet en fremtrædende gruppe af filosoffer, uddannelsesforskere, sociologer, en økonom, en kønsforsker, en politolog og en læge. Bidragsyderne er Ingelise Andersen, Anette Borchorst, Finn Kenneth Hansen, Nils Holtug, Trond Beldo Klausen, Jørgen Elm Larsen, Sigurd Lauridsen, Kasper Lippert-Rasmussen, Søren Flinch Midtgaard, Bolette Moldenhawer, Susanne Murning samt Michael Norup. ISBN: 978-87-7683-020-52009-08-26T09:40:33+02:00