http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/RSS.ashxiPaper PagesMon, 20 Jul 2009 16:13:38 +0200http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=1http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=1sUsanne HØJLUnd (red.) Barndommens organisering i et dansk institUtionsperspektiv2009-07-20T16:13:38+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=2http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=22009-07-20T16:13:38+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=3http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=3Susanne Højlund (red.) Barndommens organisering – i et dansk institutionsperspektiv Roskilde Universitetsforlag2009-07-20T16:13:38+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=4http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=4Susanne Højlund (red.) Barndommens organisering – i et dansk institutionsperspektiv 1. udgave 2009 © Roskilde Universitetsforlag 2009 Grafisk tilrettelæggelse: Vibeke Lihn Tryk: Narayana Press Omslag: SL grafik ISBN 978-8778-67370-1 Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Tlf: 3815 3880 Fax: 3535 7822 slforlagene@samfundslitteratur.dk www.samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.2009-07-20T16:13:38+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=5http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=5Barndommens organisering – i et dansk institutionsperspektiv Forord ved Susanne Højlund I denne bog har vi nedtonet interessen for børnene og i stedet sat fokus på barndommen. Med det efterhånden velkendte statement børn er sociale aktører har det såkaldt nye barndomsparadigme bidraget til, at børn er blevet genstand for forskning i en grad og på måder, som ikke tidligere er set. Forskellige teoretiske skoler har positioneret børn som sociale og kompetente aktører i modsætning til tidligere tiders primært psykologiske opfattelse af barnet som sårbart og passivt modtagende (James, Jenks og Prout 1998). Børns stemme bliver nu repræsenteret i forskningen i en grad, som ikke var mulig før paradigmedebatten, og børneperspektiv er blevet et begreb, der er blevet diskuteret og analyseret på tværs af faglige discipliner (se f.eks. Sommer 2006). Fra at have været ekskluderet af forskningen er det blevet legitimt at interviewe og bruge børn som informanter, ligesom det ikke længere er kontroversielt at udføre feltstudier, hvor børns oplevelser og erfaringer er i fokus. Genstanden for den videnskabelige interesse er børns liv i sig selv, frem for deres fremtid som voksne. Det ’nye barndomsparadigme’ er ikke nyt længere, og det er derfor ikke i samme grad nødvendigt at argumentere for, at børns liv kan være et værdifuldt forskningsobjekt, eller for at børn kan tildeles samme status som andre sociale aktører i den kvalitative forskning. I kølvandet på denne udvikling følger et behov for at flytte interessen fra børn til deres omgivelser, betingelser og samfundsmæssige positioner (Fog Olwig og Gulløv 2003). Hvis vi skal forstå børns hverdagsliv, er det nødvendigt også at udforske de lokale sammenhænge og sociokulturelle betingelser, som bidrager til at generere barndom som et socialt fænomen. Det er det, vi har sat fokus på i denne bog. Ikke fordi barndom som begreb indtil nu ikke har været på dagsordenen. Opkomsten af et 72009-07-20T16:13:38+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=6http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=6samfundsvidenskabeligt forskningsfelt omkring børn og barndom som mod- og medspil til psykiatriens og psykologiens tidligere dominans på området har på mange måder tydeliggjort barndommen som et socialt, historisk, kulturelt og samfundsmæssigt fænomen. Barndom har undervejs fået så forskellige betegnelser som form (Qvortrup 1990), rum (Dencik 1999), ide (Jenks 1996), kulturel kontekst (James 1993), generationel tilstand (Alanen 2000), social konstruktion (Stainton-Rogers 1989) og segment (Hardman 1973). De mange forskellige teoretiske tilgange er blevet placeret i sociologiske spændingsfelter, ikke kun mellem struktur og aktør, men også mellem andre dikotomier såsom det globale og det lokale, kontinuitet og forandring, identitet og forskellighed (James, Jenks og Prout 1998). Barndommen er gennem disse teoretiske diskussioner blevet relativeret og er ikke længere den selvfølgelige universelle størrelse, som det antages, var tilfældet, før barndommen blev af bredere interesse for samfundsvidenskaberne. Forholdet mellem den relative og den universelle barndom er det centrale spørgsmål i disse debatter. Den ene yderpol i feltet omtaler barndom i flertal, som barndomme (se f.eks. Brembeck, Johansson og Kampmann 2004) for at fremhæve dens kontekstafhængige karakter. Den anden yderpol argumenterer for, at barndom må forstås som en vedvarende samfundsmæssig struktur, hvor det ikke er de skiftende karakteristika, der er i fokus, men de vedvarende, mere strukturelle tendenser, der gør det muligt at sammenligne barndom historisk eller tværkulturelt (Qvortrup 1990). Disse diskussioner om barndomsbegrebet synes imidlertid overvejende at blive ført på et abstrakt niveau. Hvor paradigmedebatten har udløst en stor mængde empirisk viden om børns hverdagsliv, er det sjældnere at finde analyser, der sætter de teoretiske diskussioner af barndom ind i en specifik empirisk, samfundsmæssig kontekst, eller som bruger empiriske iagttagelser til at konstruere et teoretisk barndomsbegreb. Hvis vi skal forstå, hvordan børns liv er relateret til den sociale konstruktion af barndommen, er det nødvendigt at udvikle mere specifikke og empirisk funderede analyser af barndom. Disse kunne tage udgangspunkt i spørgsmål som: Hvis barndom er en form, et rum eller en struktur, hvordan kan man da forstå dens aktuelle tilblivelse, vedligeholdelse og forandring? Hvad betyder det i et givet samfund, at barndommen er socialt konstrueret? Hvad er det for processer og kræfter i et samfund, der konstituerer barndommen? Det er sådanne spørgsmål, 82009-07-20T16:13:38+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=7http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=7vi har ønsket at tage fat på i denne bog. Fokus er således ikke, hvordan børn erfarer og oplever verden, men hvordan barndom skabes, konstrueres, vedligeholdes, forhandles, ændres og begribes. Vi undgår også den teoretiske diskussion om, hvorvidt barndom bedst forstås som et relativt eller som et strukturelt fænomen. Vi har i stedet taget det udgangspunkt at anskue barndom som en organiseringsproces, der er relateret til aktuelle samfundsmæssige tendenser. Vi ønsker at bevæge os ud over den kendte konstatering, at barndom er et socialt og kulturelt konstrueret fænomen til at vise, hvordan den kan siges at være det. Ved at anvende organisering som samlebegreb, er det hensigten at pege på de mange samtidige facetter og dimensioner, der konstituerer barndom. Vi henter ikke begrebet fra specifikke teorier om organisation, men tillader os at bruge det som et overordnet billede på en samtidighed af tiltag, der retter sig mod at ordne, regulere, systematisere og koordinere. I begrebet ligger også en henvisning til proces, til noget, som er undervejs, til mennesker, som gør noget med barndommen. Barndom ses med dette begreb som et samfundsskabt, men også et foranderligt fænomen, der konstitueres af mange forskellige kræfter, politiske såvel som ideologiske, pædagogiske og økonomiske. I de følgende kapitler er det denne type af processer relateret til en dansk kontekst, der belyses – processer, hvor både børn og voksne kan ses som deltagere. I Danmark har den samfundsmæssige organisering af barndom tæt tilknytning til velfærdsstatens historie og udvikling. Velfærdsstaten har rødder tilbage til sidste halvdel af 1800-tallet, hvor staten begyndte at overtage de mange opgaver, som før blev løst af velgørende, kristne og frivillige organisationer. I den periode blev den ideologiske grund for velfærdsstatens institutioner skabt (Lützen 1998). Da kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet i 1960’erne var det måske derfor, at det danske institutionssystem ikke var længe om at kunne tilbyde et organiseret liv i institutioner, både i relation til pædagogiske principper og som praktiske løsninger på pasningsbehovet, og snart blev det lige så almindeligt som det før var usædvanligt at gå i børnehave og fritidshjem. Fra at hjemmet blev set som det eneste rette sted for børn, er en opvækst med mange daglige timer i daginstitution gennem årene blevet til en pædagogisk nødvendighed. Få steder i verden er denne udvikling gået så hurtigt og blevet så altomfattende og konsekvent. Og få steder, måske ingen, er institutionslivet så selvfølgelig en del af børns hverdagserfaringer. Når 92009-07-20T16:13:38+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=8http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=8man skal beskæftige sig med barndommens organisering i en dansk kontekst, er begrebet og fænomenet institution derfor ikke til at komme udenom. Institutionalisering er således et gennemgående tema i denne bog, både forstået som konkrete, materielle rum og som mentale konstruktioner, dvs. tankemønstre og måder at forstå børn på. Kim Rasmussen indleder bogen med at udrede institutionaliseringsbegrebet både på et teoretisk og på et empirisk niveau. Institutionernes dominans i det danske velfærdssamfund har bidraget til, at barndommen har mistet sin magiske betydning, er blevet ’affortryllet’. Barndom er blevet et statsligt anliggende og er ikke længere en periode med frihed og formålsløs leg. Det er dog i den nuværende samfundsstruktur ikke muligt at ’genfortrylle’ barndommen ved at afskaffe børneinstitutionerne, snarere må lavinstitutionalisering være et mål, lyder argumentet. I det følgende kapitel fortsætter Thomas Gitz-Johansen diskussionen om barndommen i den moderne velfærdsstat ved gennem en modernitetsoptik at vise, hvordan den politiske tidsånd bidrager til barndommens organisering. Med udgangspunkt i aktuelle politiske tendenser på børneområdet påvises en genkomst af en autoritær modernitet, en modernitet, hvor den sociale ingeniørkunst er fremherskende. I Jens Qvortrups kapitel bliver dette forhold mellem tid, samfundstendenser og ideer om børn tydeligt. Ideen om barndom som en periode, der giver børn ret til beskyttelse, analyseres i et historisk perspektiv, og der stilles skarpt på det dilemma, der opstår i mødet med vor tids ideer om børn som deltagere. Med Eva Gulløvs kapitel bevæger vi os til pædagogisk praksis og undersøger barndommens organisering med et begreb om civilisering. Det vises, hvorledes hverdagen i danske daginstitutioner fremmer den såkaldte institutionelle civilisering, hvor selv- og følelseskontrol er et centralt element, men paradoksalt nok også skaber grobund for modsatte tendenser. Med Jan Kampmanns kapitel om barndommens rationalisering bliver det muligt at forstå denne praksis i et bredere perspektiv. Pædagogens praksis er ikke længere den enkelte institutions ansvar, og barnets selvudvikling ikke længere pædagogens. I denne periode af institutionaliseringen, som vi ifølge Kampmann befinder os i, er barnet dømt til at skulle udvikle sig til et selvkontrollerende individ i et samfund, hvor standardisering, effektivisering og målretning er pædagogiske idealer. Spørgsmålet er, hvordan denne samfundsmæssiggørelse af barndommen påvirker børns hverdagsliv. Dette udforskes i det afsluttende kapitel, hvor det 102009-07-20T16:13:38+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=9http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=9diskuteres, hvordan man kan konstruere et barndomsbegreb, der på én gang kan belyse samfundsmæssige organiseringsprocesser og børns deltagelse i og påvirkning af disse. Jeg foreslår her, at den organiserede barndom kan forstås som et institutionelt landskab, hvorigennem børn bevæger sig. Institutioners på én gang materielle og symbolske udtryk og krav danner grundlag for bestemte veje gennem den periode, der kaldes barndommen. Disse veje er samfundsskabte, men foranderlige og påvirkelige både som følge af samfundsmæssige ændringer, men også som følge af børns egne bevægelser. Bogen eksemplificerer en bestemt analytisk tilgang til barndom og forsøger samtidig at fremanalysere nogle kendetegn ved dansk barndom i dag. Kapitlerne kan læses hver for sig, som forskelligartede bud på, hvilke samfundsmæssige kræfter, der konstituerer den aktuelle danske barndom. Men det er også vigtigt at understrege, at en enkelt dimension ikke gør barndom alene: barndom skabes ikke af en overordnet instans, men af en lang række sociale og kulturelle faktorer, der rummer såvel diskurser og videnskabelige teorier som politik, pædagogisk praksis og børns tilstedeværelse. Hvis bogen læses i sammenhæng vil dette stå tydeligere, og dansk barndom tegner sig som et fænomen, der skabes gennem tendenser som institutionalisering, civilisering, modernisering og rationalisering. Men det vil også blive klart, at de beskrevne tendenser ikke trækker barndommen i én bestemt retning. Alle forfatterne påviser på forskellig måde hvordan paradokser og modsætninger er indbygget i barndommens organisering: institutionalisering og lavinstitutionalisering følges ad; en autoritær modernitets fremkomst erstatter ikke, men vil leve side om side med et postmoderne syn på børn som en trend, der viser sig i særlige sammenhænge; ideer om børns sårbarhed trives på samme tid som ideer om deres kompetence; pædagogiske praktikker, der lægger vægt på følelseskontrol producerer også det modsatte; samfundet producerer både idealer om individualisering og standardisering, og endelig er disse modsatrettede tendenser kun aftegninger af et kort, ikke barndomslandskabet som det opleves af det enkelte barn. Barndomsforskning er et tværvidenskabeligt felt med mange interessenter – og mange bidragydere. Denne bog er et eksempel på denne tværfaglige tilgang til barndom. De 6 kapitler bygger på et tværvidenskabeligt forskningssamarbejde, som er udsprunget af forskningsprogrammet Barndom og Velfærd, der fik en større bevilling af Statens Forskningsråd 112009-07-20T16:13:38+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=10http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=10til brug i perioden 1997-2002. Bogens overordnede mål er at formidle indsigter fra den forskning, der blev iværksat på baggrund af denne bevilling, og som siden har medført samarbejde på kryds og tværs og er blevet videreudviklet gennem forskellige konferencer og centerdannelser. Det mere specifikke mål er at inspirere til det videre arbejde med at udforske, hvordan barndom får betydning i forskellige tider og samfund – med og uden børns deltagelse. De belyste institutionelle, politiske, ideologiske og pædagogiske dimensioner af barndommens organisering udgør nemlig på ingen måde et dækkende felt i belysningen af barndom i det danske samfund. Barndommens organisering er influeret af mange andre end de beskrevne processer, til eksempel kan nævnes globalisering, velfærdsideologier, religion, økonomi og demografisk udvikling som aktuelle samfundsmæssige tendenser, der præger den danske hverdag og derfor også den danske barndom. Med bogen er det vores håb, at andre vil tage bolden op og kaste lys over sådanne kulturelle og sociale processer, der kan medvirke til at forstå, hvordan barndommens samfundsmæssige organisering til stadighed skaber nye betingelser for børns hverdagsliv. Så selvom bogen ikke handler om børn, men om barndom, er det dog to elementer, der ikke kan forstås uafhængigt af hinanden. Litteratur Alanen, L. (2000). “Childhood as a generational condition. Towards a relational theory of childhood” i Research in Childhood. Sociology, Culture and History: A collection of papers. Odense: University of Southern Denmark. Brembeck, H., Johansson, B., og Kampmann, J. (eds.) (2004). Beyond the competent child. Exploring contemporary childhoods in the Nordic welfare societies. Frederiksberg: Roskilde University Press. Dencik, L. (1999). ”Fremtidens børn – om postmodernisering og socialisering” i Dencik, L. og Jørgensen, P.S. (red.): Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Hardman, C. (1973). “Can There Be an Anthropology of Children?” i Journal of the Anthropological Society of Oxford 4, pp. 85-99. James, A. (1993). Childhood Identities. Edinburgh University Press. James, A., Jenks, C., Prout, A. (1998). Theorizing Childhood. Cornwall: Polity Press. 122009-07-20T16:13:38+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=11http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=11Jenks, C. (1996). Childhood. London: Routledge. Lützen, K. (1998). Byen tæmmes: kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København. København: Hans Reitzels Forlag. Olwig, K.F. og E. Gulløv (eds.) (2003). Children’s Places. Cross-Cultural Perspectives. London: Routledge. Sommer, Dion (2006). Barndomssociologi som børneperspektiv? En udviklingspsykologisk vurdering. www.bin-norden.net/publikationer.html Stainton-Rogers, R.(1989). “The Social Construction of Childhood” i Stainton-Rogers, W., Hevey, D. & Ash, E. (eds.): Child Abuse and Neglect: Facing the Challenge. London: Open University Press. Qvortrup, J. (1990). ”Børn forgår, barndommen består. På sporet af en barndommens sociologi” i Dansk Sociologi. Årg. 1, no. 1. 132009-07-20T16:13:38+02:00http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=12http://wildside.ipapercms.dk/slfonden/slforlagene/roskildeuniversitetsforlag/titler/barndommensorganisering/?Page=12Barndommens organisering undersøger og disku­ terer barndom som et samfundsmæssigt fænomen. Det er bogens udgangspunkt, at de senere års børneforskning har forsømt at medtænke og analysere de rammer, som samfundet skaber for børn. Sådanne rammer er hverken statiske, entydige eller deterministiske. De skabes og organiseres af mennesker med intentioner, som handler både i forhold til konkrete rum og fællesskaber og i relation til abstrakte diskurser og ideologier, men som samtidig er underlagt samfundspolitiske og andre strukturelle vilkår. Det er bogens mål at pege på denne mangfoldighed af organiseringsprocesser, der på forskellig vis bidrager til at skabe barndommens rum, de symbolske såvel som de materielle. Bogens artikler er skrevet af seks erfarne barndomsforskere med pædagogisk, sociologisk og antropologisk bag­ grund. Institutioner og institutionalisering er gennemgående temaer, og artiklerne inddrager mange eksempler fra danske børneinstitutioner – ikke for at analysere det særligt danske ved barndom, men fordi Danmark med dets mange velfærds­ institutioner for børn er et godt vindue til at få øje på barndommens organisering. www.RUfoRlag.dk2009-07-20T16:13:38+02:00