323 14. Supervision – mellem fagprofessionel læring og organisatorisk udvikling Indledning Supervision skal skabe overblik, klarhed og retning for fagprofessionelle, som arbejder med mennesker. Supervision skal bidrage væsentligt til en reflekteret praksis, som ikke blot skal komme den fagprofessionelle til gode, men også hendes bruger eller klient. Alligevel er der ikke en entydig forståelse af, hvad der menes med ordet, eller hvordan supervision udføres. I dette kapitel vil jeg først give et kort historisk rids af, hvor supervisionsbegrebet stammer fra, og hvordan det har udviklet sig til i dag. Min påstand vil blandt andet være, at til trods for dets store udvikling i mange sammenhænge er organisationen stadig ikke tænkt ind i begrebet. Jeg vil derfor vise, hvordan organisationens mål og konkrete kontekst i form af organisering, læringsbehov, interessenter m.m. bør være en integreret del af et vellykket supervisionsforløb. Lidt forenklet kan man sige, at jeg ønsker at erstatte ideen om supervision som ‘fri refleksion’ med en kontekstualiseret idé om supervision, både organisatorisk og fagligt. Jeg vil i denne forbindelse se på, hvordan der kan arbejdes med mål og læring, som kan kvalificere fagprofessionelles handlinger og resultater, både hvad angår de borgerrettede opgaver, de varetager, og selve (sam)arbejdsformen i supervisionsrummet. Endvidere vil jeg vise eksempler på superviserende dialoger og på måder, hvorpå der kan arbejdes med mål, så det opleves som meningsfuldt i organisationen. Supervision kan finde sted individuelt eller i en gruppe. Da jeg vil sætte fokus på supervision i arbejdsfællesskaber i kapitlet, er det først og fremmest supervision i grupper, der vil blive beskrevet. Rationalet bag organisatoriske mål kan nok lettest og mest tydeligt anskueliggøres netop i supervision af arbejdsfællesskaber, men organisatoriske mål kan også være væsentlige i individuel supervision, hvor supervisanden kan arbejde med den personlige og faglige håndtering af de opgaver, som den organisatoriske kontekst indebærer. Jeg vil argumentere for, at supervision skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem fagprofessionel læring og organisatorisk udvikling. Det skal siges, at organisatorisk udvikling naturligvis kan skabes på flere andre måder end gennem supervision, men navnlig i organisationer, som arbejder med velfærdsydelser rettet mod mennesker, kan supervisionen få en særlig strategisk placering i organisationens samlede udvikling; det gælder for eksempel, hvad angår samarbejdet om borgerne, og fagligt i form af metodeanvendelse og metodeudvikling, i arbejdet med strategiske indsatser, koncepter m.v. Casesupervision – et eksempel Det følgende eksempel er hentet fra et rusmiddelcenter. Supervisor er ekstern
Uddrag af ‘14. Supervision – mellem fagprofessionel læring og organisatorisk udvikling’ af Jakob Hassing Pedersen