14 H V O R F O R T EG N E S E R I E R I U N D E R V I S N I N G E N ? billeder er mere direkte koblet til virkeligheden på samme måde som fotografiet, modsat det arbitrære forhold mellem ordet og det, ordet betegner. Men ligesom fotografiet kun viser et udsnit af en virkelighed, har også tegningen en indramning af panelet, der inkluderer visse visuelle elementer, som er udvalgt og sorteret i. Vi har i højere grad en forståelse af, at det skrevne sprog kan være flertydigt, gådefuldt, kodet eller svært at forstå – og elever oplever ofte, at de skal have en særlig nøgle for at forstå betydningen af litterære tekster. Billeder er dog langtfra altid nemmere at afkode, og ofte er konteksten meget vigtig for de betydninger, vi aflæser i billederne. Tegneserien er paradoksal, fordi den er nem at aflæse direkte og samtidig rummer en stor betydningskompleksitet. Forskningen viser, at tegneseriemediet kan være med til at styrke elevers læselyst og fortolkningskompetence, fordi tegneserien tager udgangspunkt i elevernes stærke visuelle kompetencer og kobler dem til deres udvikling som kompetente litteraturlæsere. Tegneserien virker umiddelbart nemmere tilgængelig end tekster, men netop deres kompleksitet kan bidrage til udviklingen af studerendes og elevers tekstforståelse. Dermed bliver tegneserien en platform, der giver eleverne adgang til at tale om svære tekstanalytiske pointer og senere sætte begreber på, mens tegneseriens egenart også bliver omdrejningspunkt for analyse. BOGENS DIDAKTISKE PRINCIPPER Tegneserier og tekstlæsning har et dobbeltgreb som grundlæggende motor. For det første anvender bogen tegneseriemediet som løftestang til at introducere og analysere begreber i den litteraturfaglige undervisning, hvor det tekstanalytiske fokus primært er på teksten og metodisk på nærlæsning.5 For det andet præsenterer den analyseredskaber, der kan anvendes på selve tegneserien som medie og litterær form, og som i samspillet mellem forskellige repræsentationsformer og teksttyper kan være med til at styrke elevernes fiktionskompetencer. Bogen opfordrer til at bruge tegneserier i undervisningen i litteratur og medier, og brugen af tegneserieeksempler hjælper til at forstå komplekse forhold i litterær tekstanalyse. På den ene side skærper bogen den studerendes evne til at analysere og forstå multimodale tekster, fordi fokus både viser, hvordan tegneserien har elementer til fælles med den litteratur, vi i øvrigt læser, og understreger, hvori forskellene består, og hvordan man som lærer får greb om det visuelle i kombination med det sproglige. På den anden side ansporer bogen den stude5 Jf. den metodiske model s. 13 i Lützen (2011). Begreb om analyse og metode. København: Dansklærerforeningens Forlag.