Kommunikationsplanlægning har mange facetter. De påvirker hinanden og er i konstant udvikling. Virksomheder, organisationer og individer deltager hele tiden i et utal af dialoger, og netop den konstante dialog er afsættet for denne antologi: Hvad skal man forholde sig til i arbejdet med kommunikation på et professionelt niveau, og hvordan arbejder man fra en central kommunikationsposition strategisk med et formål? Professionel kommunikation introducerer til de vigtigste emner inden for kommunikationsplanlægning: relation, sag, formål, kreativitet, etik, jura, medier, ressourcebrug, tid, evaluering, internationalisering, tekstforfatning, visuel formidling og lyd. Antologien præsenterer den nyeste viden på feltet på baggrund af klassiske teorier og anvendelige metoder. Du vil blive præsenteret for et bredt udbud af kommunikationsperspektiver og konkrete handlingsanvisninger til at planlægge og gennemføre kommunikation professionelt. Professionel kommunikation henvender sig såvel til studerende på videregående uddannelser som udøvende praktikere. samfundslitteratur.dk