50 DANNELSE TIL DEMOKRATI skulle fortsætte, hvorfor man må overstå uenigheden og forhandle sig til en enighed – enten ved legens begyndelse eller ved konflikt. Barnet river tårnet ned, ikke for at ødelægge, men for at kunne fortsætte legen. Er tårnet færdigt, er legen færdig, og så er der ikke mere leg … Det samme med demokrati, der som sin indre logik har sin egen fortsættelse, hvorfor demokrati evigt må diskutere sig selv. For både at kunne fortsættes og forbedres. Forekommer demokratiet færdigt, er der ikke mere demokrati. Hermed er vi dels tilbage ved spørgsmålet om, hvem der må være med, hvornår nogle må være med, altså hele spørgsmålet om deltagelse i demokratiet – dels ved, hvordan man oplærer nogle til at være med, ved at de netop ikke er med. Deltagelse i et demokrati fordrer i den nutidige form en udelukkelse, en eksklusion, inden deltagelse – medmindre man altså griber fat i legens praktiske demokrati og på andre måder involverer børn og unge i et demokrati, før de kan deltage i det polyarkiske demokrati – i folkestyret. Oplæring eller dannelse til demokrati ligner på den side hele opdragelsens paradoks, som Alexander von Oettingen (Oettingen 2001) kalder det, nemlig det paradoks, at vi skal opdrage til frihed, og at det sker gennem ufrihed. Dannelse til demokrati foregår gennem fravær af demokrati, samtidigt med at børnene på daglig basis viser os en demokratiske udøvelse, der indimellem tenderer at få de voksnes selvsamme til at blegne. Dannelse til demokrati ligger i ordet ‘deltagelse’. Og deltagelse er fællesskab, sammenhold, forhandlinger og at yde det, man er i stand til at yde. Ustyrlig Disse elementer genfindes i særlig grad i legen, der af nogle betegnes som ustyrlig. Det er den franske filosof Jacques Rancières, der betegner legen som sådan – og det er den danske legeteoretiker Herdis Toft, der bringer ham på banen, og som selv formulerer dette: “at legekultur er en ‘ustyrlig’, demokratisk deltagelseskultur og dermed et livsnødvendigt fundament under vort samfund” (Toft 2018: 26). Legen er jo ikke til at styre, fordi kun de, der leger med, kan styre, definere og forandre legen. Ingen er mere lige end andre, og selvom vi indimellem ser, at nogle børn i legens rum bliver ‘ledere’ eller lege-igangsættere, bestemmere, så kan vi også se, at i andre lege er det en anden eller
Del
GRATIS LÆSEPRØVE! Smugkig i ‘Dannelse til demokrati’ af Søs Bayer
