134 DET GRÆNSELØSE TV-DRAMA København – provinsen retur At Rejseholdet har base i København, visualiseret i Ingrid Dahls eller de andre efterforskeres hjem, og at det altid udgår fra og vender tilbage til København, understreger efterforskningsenhedens stedlige forankring i hovedstaden. Dette udgangspunkt har baggrund i datidens organisering af politiet, men angiver også en indbygget overlegenhed, der med stor regelmæssighed bliver bekræftet af plottene. Et tilbagevendende tema er, at det lokale politi kludrer, mens det erfarne rejsehold stråler. Rejseholdets mobile kontor ses i skæve vinkler, altid undervejs. Det stationære, lokale niveau, ofte præget af fordomme og indspisthed, som fører til lette og forkerte løsninger, hører hjemme i mere traditionelle bygninger. Således står det dynamiske, centrale niveau, der repræsenterer den ypperste grad af professionalisme, over for lokal traditionalisme i både fremtræden og handling. Titelsekvensens billede af Storebæltsbroen udgør en kontant markering af overgangen fra hovedstad til provins. Udkantsoptikken er gennemgående, hvad enten det drejer sig om Horsens, Bornholm eller Nordjylland. Broer har altid en dobbeltrolle at spille: De forener og de adskiller. Begge aspekter er markeret i Rejseholdets titelsekvens, der fremstiller Storebæltsbroen fra fugleperspektiv og dermed betoner den flotte arkitektur og i bogstavelig forstand ophøjede status. Med fokus på Storebæltsbroen, der blev åbnet for biltrafik i 1998, to år før Rejseholdet havde premiere, sendes også en hilsen til den genremæssige forgænger, En by i provinsen, hvis signatur betonede Den Nye Lillebæltsbro fra 1970. Kunne det have været mig? Hvad der ligger imellem indledningen og slutningen, er dramaturgisk tilrettelagt ud fra genrens krav, men med mange typer af hank til virkeligheden. Det største spændingsskabende moment er at indkredse, hvem forbryderen er. Rejseholdet er oftest opbygget over den traditionelle who done it-model. Falske spor, onde, hævngerrige eller tvetydige karakterer og en mangfoldighed af mudrede motiver er faste ingredienser. Dertil kommer som et afgørende moment den interesse, seerne investerer i de overgribende plot, der udfolder sig mellem hovedkaraktererne på holdet og deres forgreninger til privatlivet. Rejseholdet begynder desuden at udvikle den dialektik mellem forbryder og efterforsker, som Fjodor Dostojevskij som den første udviklede i Forbrydelse og straf fra 1866, og som blev så fængslende iscenesat i David Finchers Seven (1995) og senere fik stor betydning i Forbrydelsen og Den som dræber. Det var et fast led i La Cours
GRATIS LÆSEPRØVE! Smugkig i ‘Det grænseløse tv-drama. Danskhed og transnationalitet’ af Gunhild Agger