Indledning 27 pege hen imod muligheden for at udvikle det, vi betegner som diversitetssensitive pædagogiske strategier. Diversitetssensitive pædagogiske strategier er således et pa- raplybegreb, der kan samle de handleanvisende refleksionsspørgsmål og opmærk- somhedspunkter, der er at finde efter hvert kapitel. Det indebærer i de forskellige kapitler et fokus på, hvordan man kan forstå og anvende tilgange som fx antiracistisk pædagogik, kritisk farvebevidst pædagogik eller culturally responsive pedagogy/teaching i bestræbelsen på at skabe rum for anerkendelse, tilhør og udvikling for alle børn, unge og familier. Som det vil være muligt at se i de forskellige forfatteres bidrag, er der imidlertid ikke entydige svar på, hvordan man skal og kan arbejde med dette. Endvidere vil nogle kapitler som udgangspunkt have fokus på praksis og muligheden for at intervenere, mens andre kapitler i højere grad retter fokus på empiriske analyser af problemforståelser, er- faringer og kontekster. Antologiens opbygning Antologien består af fire dele med i alt 14 kapitler samt en indledning og en af- runding. Bogens fire dele er bygget op om fire overordnede pædagogiske felter: dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Denne opdeling er foretaget for at bibeholde en form for kronologisk kontinuitet igennem antologien – fra tidlig barndom til sen ungdom – med fokus på de forskellige udfor- dringer, spørgsmål og institutionslogikker, der gør sig gældende på tværs af uddan- nelsessystemet. Hvert kapitel afsluttes med forfatternes konkrete bud på handle- anvisninger og/eller refleksionsspørgsmål. Del 1: Dagtilbud I den første del fokuserer vi på forskellige grupper af børn og voksne inden for dag- institutionsfeltet med øje for, hvordan processer af racialisering, andetgørelse og ulighed kommer til udtryk, og hvordan disse processer kan sedimentere sig i særli- ge problemforståelser og bekymringer. Således fokuserer forfatteren Simone Stegeager i kapitel 1, Racialisering i bør- nehaven? – Flygtede børns muligheder for deltagelse, tilhør og velbefindende i daginsti- tutionen , på flygtede børns deltagelse i børnehavelivet, som det ser ud for drengen Baha på 3 år og pigen Sïse på 5 år. Analyserne peger på måder, hvorpå strukturelle, historiske og samfundsmæssige forhold samt pædagogernes konkrete håndtering af hverdagen sætter særlige betingelser, som får betydning for flygtede børns del- tagelsesmuligheder i børnehaven. Stegeager peger i denne forbindelse på proces- ser af racialiseret andetgørelse, som knytter an til bestemte problemforståelser og bekymringer.
Del
GRATIS LÆSEPRØVE! Smugkig i ‘(Farve)blinde vinkler - om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis’ af Iram Khajawa (red.) og Laila Lagermann (red.)
