HVAD OG HVORNÅR SKAL VI SPISE? Forord til den danske udgave Mennesket er verdens mest intelligente dyreart. Og alligevel har vi aldrig været mere i tvivl om, hvad og hvornår vi skal spise. Vi udsættes for en konstant infor- mationsstrøm fra en lang række aktører (virksomheder, politikere, myndigheder, influencere, coaches og eksperter), der forsøger at fortælle os, hvilken mad der holder os sunde og raske. Den ernæringsvidenskabelige forskning er i rivende udvikling, men vores ideer om sund mad er fortsat dybt forankrede i etablerede ernæringsdogmer: Spis fedtfrit, sukkerfrit, fiberrigt, kaloriefattigt, kødfrit og plan- tebaseret. Det har tilsyneladende aldrig været mere kompliceret at spise sundt. På trods af al den kostviden, vi har fået serveret og fulgt de sidste mange år, er vi ikke blevet sundere. Faktisk går det den forkerte vej med vores folkesundhed, da antallet af kronisk syge danske børn og voksne stiger år for år. Samtidig er antallet af borgere med overvægt og fedme stadigt stigende. Vores sundhedsvæsen er under massivt pres. Selvom årsagen til denne udvikling er kompleks, er der mere og mere data, der peger i retning af, at vores kost spiller en central rolle i denne negative udvikling, og at det, vi spiser, påvirker både hjerne, immunforsvar, hjerte, blodkar, muskulatur og mave-tarmsystemet. HVAD og HVORNÅR skal vi spise? bidrager med en meget tiltrængt klarhed med dens enkle og tydelige budskaber, såsom at det mest afgørende for en sund kost falder tilbage på tre principper: at spise flere råvarer, begrænse indtaget af ultrafor- arbejdede fødevarer og jævnligt holde pauser fra spisningen. Da jeg selv gik i gang med at læse bogen for et par år siden, faldt flere brikker på plads. Jeg forstod pludselig, hvorfor Middelhavskost i flere studier har resulteret i bedre sundhed. Det var ikke udelukkende på grund af indholdet af makronærings- stoffer, men også det faktum, at dette er en diæt baseret på råvarer. “The French paradox” gav nu også mening: Til trods for at det franske køkken er rigt på smør, kød og lækre desserter, var Frankrig længe det land i Europa med flest normalvæg- tige og den laveste forekomst af hjerte-kar-sygdomme. 4
GRATIS LÆSEPRØVE! Smugkig i ‘HVAD og HVORNÅR skal vi spise?’ af Marit Kolby