24 INFORMATIONSKRIG velkendt, at Merkel er bange for hunde) (Business Insider 2017), eller da Tyrkiets præsident Erdoğans protokolsekretær til et møde i april 2021 havde “glemt” at stille en stol frem til formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen (Boffey 2021), var der ikke tale om hybride akti- viteter. Det ville også være for vidtrækkende at kalde disse aktiviteter for politisk krigsførelse, selvom de er udtryk for en politisk magtkamp. De kan snarere betegnes som udtryk for diplomatisk magtudøvelse, hvor man samtidig gør brug af det informationsmæssige magtinstrument med henblik på at opnå en propagandistisk effekt. En given stat kan selvsagt handle ud fra egeninteresse, når den anven- der forskellige instrumenter, hvilket kan blive opfattet som fjendtligt af den eller de stater, der bliver ramt. Anvendelse af diplomati eller økono- mi gør det imidlertid ikke nødvendigvis til en hybrid trussel. Dette bringer os videre til næste afsnit, der handler om behovet for at anskue konfliktspektrummet på en ny måde. Såkaldt gråzonestrategi syntes i en periode at stå klar til at tage over efter hybridbegrebet. Når man benytter betegnelsen gråzone, indikeres det dog, at der er tale om konflikter i midten af konfliktspektret, hvor der hverken er dyb fred eller total krig i forhold til de fire førnævnte magtinstrumenter, som konflik- ter kan forstås ud fra. Et konfliktrum kan imidlertid være kendetegnet ved, at konfliktintensiteten inden for de fire magtinstrumenter varierer, således at konflikten må defineres ud fra ikke ét, men flere steder på en intensitetsskala. Dertil kommer, at forskellige aktørers strategiske kultur kan bidrage til forskellige konfliktopfattelser og trusselsopfattelser. Der- for introduceres der ved hjælp af begrebet spektrumselasticitet i næste afsnit en ny måde at anskue konfliktspektret på.
GRATIS LÆSEPRØVE! Smugkig i ‘Informationskrig. Påvirkning og propaganda i moderne krigsførelse’ af Jeanette Serritzlev