Kapitel 1 Kulturmøder i sygeplejen Den 1. januar 2019 var der ifølge Danmarks Statistik 801.026 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket svarer til 13,8 pct. af den samlede befolkning (Det nationale integrationsbarometer 2019). Ovenstående afspejler sig også i patientsammensætningen på hospitalerne, hvorfor sygeplejersker er nødt til at kunne indgå i vellykkede kulturmøder. Alle patienter har en forventning og et krav om en god personcentreret pleje og behandling. Der er et stigende antal sygeplejersker med udenlandsk baggrund, som dagligt indgår i kulturmøder. Hvordan dette spiller ind på kulturmøder, er der dog ikke endnu lavet nogen studier af. Som det kan ses i boks 1.1, er de fire største befolkningsgrupper i Danmark af ikke-vestlig oprindelse fra Tyrkiet, Syrien, Irak og Libanon. Andre store indvandringsgrupper udgøres af personer fra Pakistan, Bosnien-Hercegovina, Iran, Somalia, Afghanistan og Vietnam. Boks 1.1. Hvor kommer ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra? Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er steget fra 1 pct. af befolkningen i 1980 til 8,7 pct. i 2019. Personer med tyrkisk oprindelse udgør den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark. 63.819 tilhører denne gruppe. De tre næststørste grupper udgøres af personer, som kommer fra Syrien (42.467), Irak (33.089) og Libanon (27.076). Kilde: Det nationale integrationsbarometer 2019. 13 1 . K ulturmøder i sygeplejen
GRATIS LÆSEPRØVE! Smugkig i ‘Kulturmøder i sygeplejen’ af Ben Farid Røjgaard Nielsen og Helen Liesl Krag