I nd l ednin g 11 En forudsætning for at kunne bekæmpe sexisme, forstået som fordomme eller diskrimination på baggrund af køn i alle dens afskygninger, er at anerkende, at den eksisterer i samfundet, og at den er et alvorligt problem – i særdeleshed for kvinder, når det handler om seksuel chikane. Selvom uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdsmarkedet og i det offentlige rum for mange kvinder er eller har været en del af hverdagslivet, har manglen på enighed om, hvad der konstituerer seksuel chikane, og den manglende konsensus om skadevirkningerne, gjort diskussionerne vanskelige. Hvilke elementer i vores kultur fordrer og nærer den seksuelle chikane? Den engelske forfatter og aktivist Laura Bates, som startede The Everyday Sexism Project (som er et internetforum, hvor kvinder kan dele deres erfaringer med hverdagssexisme) tilbage i 2012, påpeger, at der er tre magtfulde faktorer, som er medvirkende til, at problemet med seksuel chikane er svært at bekæmpe: 1. Usynliggørelse af problemet 2. Den sociale accept af problemet 3. Tendensen til at overføre skyld og skam på ofret. Forholdet mellem diskurs og konkret oplevet chikane er derfor centralt, og seksuel chikane har i mange sammenhænge været “unspeakable” (Gill 2011), bl.a. fordi kønslig ligestilling ofte bliver taget for givet. Sådanne attituder har gjort det svært at tale om og udfordre sexismefænomenet, fordi det enkelte individs eget valg og ansvar fremhæves på bekostning af strukturelle og kulturelle forklaringer omhandlende kvinders større udsathed for sexchikane i samfundet. Seksuel chikane har i lange tider været forbundet med fordomme, myter og vittigheder. MacKinnon (1979) påpeger herudfra, at de problemer og udfordringer, der har været med at kategorisere og forklare seksuel chikane, har gjort det acceptabelt for mænd at udøve og tabuiseret for kvinder at konfrontere samme.
Del
GRATIS LÆSEPRØVE! Smugkig i ‘Mænd der krænker kvinder’ af Kenneth Reinicke
