1. Introduktion – Sprog og sociale medier sociale medier og de kommunikative praksisser, deres brugere indgår i. På baggrund af dette er det vigtigt at understrege, at de teknologiske udviklinger, vi har været vidne til inden for de seneste årtier (og dem, vi vil være vidne til i fremtiden), ikke i sig selv medfører sociale og kommunikative forandringer i vores samfund. På samme vis er de måder, hvorpå vi kommunikerer på sociale medier, heller ikke bestemt af mediernes teknologiske innovationer, muligheder og begrænsninger alene (det, som Herring m.fl. 2013 kalder ‘teknologisk determinisme’). Snarere hænger udviklingen sammen med bredere sociale forandringer – altså de måder, hvorpå mennesker tager de forskellige medier og kommunikationsteknologier til sig og tilpasser dem til hverdagslivets forskellige formål. Dette betyder imidlertid ikke, at teknologier og mediernes digitale muligheder og begrænsninger ikke er relevante for sprogforskere, men et ensidigt fokus på medier som teknologi er ikke nok, når man vil forstå, hvilke sociale funktioner og kommunikative aspekter sociale medier udfylder i moderne samfund. For at forstå forholdet mellem teknologi på den ene side og sociale aspekter af menneskers hverdagsliv på den anden, må vi studere, hvordan mennesker bruger medier, hvad de siger om de medier, de bruger, og endelig hvordan medier anvendes til at skabe mening i forskellige aspekter af hverdagslivet. Og det er her, sprog kommer ind i billedet. Sprog og sprogbrug på de sociale medier Ved at fokusere på sprog eller sprogets rolle i samfundet følger vi en bred tendens inden for social- og humanvidenskaberne kaldet ‘den sproglige vending’, hvor sprogligt datamateriale bruges som indgang til at forstå samfundsdynamikker og mellemmenneskelige forhold. Dette indebærer en erkendelse af, at sproget er socialt meningsskabende. Dvs. at måden, noget ytres på, er medkonstituerende for indholdet (dette betegnes socialkonstruktivisme). Denne måde at anskue sprog på kaldes også et ‘senmoderne’ eller ‘socialt’ sprogsyn (Jørgensen og Quist 2008: 47). Et sådant sprogsyn indebærer, at sprog anskues dels som et socialt fænomen, situeret i hverdagsinteraktionen mellem mennesker, og dels som noget intentionelt, forstået således, at sprogbrugere anvender sprog til at opnå noget socialt. En anskuelse af sprog som både socialt og situeret i interaktionelle praksisser medfører en antagelse om, at sproget ikke eksisterer uden for kommunikation, og at social mening altid opstår i et samspil mellem sproglige tegn, sprogbrug og de situationer (eller kontekster), sproget bruges i. Dvs. at sproget som menneskeligt fænomen er opstået i 13
GRATIS LÆSEPRØVE! Smugkig i ‘Sociale medier og sprog’ af Kristine Køhler Mortensen (red.) og Andreas Candefors Stæhr (red.)