14 SAMF UNDSVIDENSK ABELIGE ME TODER, HVAD ER DE T ? geskemaundersøgelser, administrative registre, offentliggjorte data eller eksperimenter. Som oftest består en kvantitativ analyse af en deskriptiv del og en mere teknisk præget statistisk modellering. Når man arbejder kvantitativt, indhenter man numerisk viden om bestemte fænomener, fx deres antal og udbredelse (deskriptiv statistik) samt sammenhængen mellem fænomener (statistisk modellering). Dette kan gøres ved at skabe ens eget datamateriale (spørgeskemaer) eller ved at bruge eksisterende materiale (fx registre). Kvantitative undersøgelser er ofte baseret på større repræsentative datasæt (mange mennesker) og er rettet mod at skabe velfunderet viden omkring (den repræsentative) adfærd samt at teste hypoteser vedrørende forhold i populationen ud fra en stikprøve. Det kvantitative empiriske materiale består således af tal. Det betyder dog ikke, at det kun er kvantitative fænomener, der kan modelleres. Tværtimod kan kvalitative forhold relativt nemt repræsenteres i en ellers kvantitativt præget analyse, hvor målet er at modellere (“forklare”) et kvantitativt fænomen. En tilsvarende modellering (“forklaring”) af kvalitative fænomener kræver derimod mere vidtgående statistisk behandling, der dog efterhånden har fået en mainstreamkarakter. Det er gennem årtier blevet diskuteret, hvilke samfundsvidenskabelige metoder der har den højeste kvalitet, og som derfor bør danne grundlag for skabelsen af videnskabelig viden. Disse diskussioner, der er indspundet i forskningshistoriske traditioner og magtkampe, har særligt handlet om de kvalitative og kvantitative metoders videnskabelige kvaliteter. Der er således blevet sat spørgsmålstegn ved den videnskabelige værdi af de to tilgange og diskuteret kriterier for vurderingen heraf. Kunne begge typer af metoder siges at være videnskabelige, eller er den ene bedre end den anden? Bør og kan der formuleres ens principper for vurdering af videnskabelig kvalitet, eller er disse metodespecifikke? I denne bog sidestilles de to metodekategorier. Kvalitative og kvantitative metoder ses med andre ord som ligeværdige metoder. I stedet for at prioritere den ene metodekategori frem for den anden argumenterer vi for en konsekvent sammenhæng mellem problemformulering og valg af metoder i de undersøgelser, man skal gennemføre. Dvs. at de metoder, der vælges, skal være de mest relevante i forhold til at belyse den problematik, man har sat sig for at undersøge. Dette valg kan indbefatte en eller flere kvalitative eller kvantitative metoder – eller kombinationer af disse. I de følgende afsnit redegør vi først for, hvad videnskabelig viden og vidensskabelse er. Derefter rettes opmærksomheden mod de to nævnte hovedkategorier af metoder, de kvalitative og de kvantitative metoder. Disse afsnit indeholder endvi-