· Kapitel 6: Forskellige former for reduktion af sætninger. Den sidste del af bogen, kapitel 7, omhandler så opbygningen af de ordgrupper (fraser), som ord fra de forskellige ordklasser er kernen i, og som udgør led i sætningen. I beskrivelsen af sætningens opbygning betragtes verbet som kernen, som andre led i sætningen er afhængige af. Denne betragtningsmåde stammer fra den form for grammatik, der kaldes valensgrammatik (se om valenser i 2.4.4), og fra andre og nyere grammatikmodeller. Sætningsleddenes rækkefølge beskrives i forhold til en normalstruktur, en grundliggende rækkefølge (se 3.1.3). Denne rækkefølge afbildes i et positionsskema med bestemte pladser for sætningsleddene. Et sådant skema er et hjælpemiddel til beskrivelsen af de forskellige rækkefølger af sætningsleddene. Positionsskemaet i bogen er en modificeret udgave af de sætningsskemaer, som skyldes den danske sprogforsker Paul Diderichsen (se herom i 3.1.4-7), og som har en udbredt anvendelse i dansk syntaksbeskrivelse. terminologi 1.0.3 Den grammatiske terminologi er omfattende, ikke alene fordi der skelnes mellem mange begreber, men også fordi samme begreb helt eller delvis kan dækkes af flere betegnelser. Ved siden af de latinske betegnelser substantiv, subjekt etc. er der det særlige danske sæt af betegnelser: navneord, grundled etc. Der er desuden særsproglige grammatiske betegnelser, som i forskelligt omfang benyttes i dansk ved studiet af fremmedsproget. Og der er begreber, som i forskellig grad lapper ind over hinanden, og som har forskellige betegnelser inden for forskellige grammatiske retninger og beskrivelser, ligesom der kan være forskydninger i det, som en og samme betegnelse dækker. Det begrebsapparat, der bliver brugt her i bogen, er i hovedsagen 1. INDLEDNING 15