10 DIALOGISK LEDELSE visionære og inspirerende perspektiver på behovet for nye tilgange til ledelse. Denne bogs fokus er ligeledes at inspirere, men i særlig grad er det ambitionen at give handlingsanvisende procesbeskrivelser af, hvordan et involverende og dialogisk lederskab gennem forandringer kan praktiseres og udleves. Bogen er resultatet af tre års praktisk arbejde med Barges ideer, udfoldet i såvel private som offentlige organisationer i tæt samarbejde med modige og dygtige ledere. Collaborative Co-Inquiry Barge kalder selv Collaborative Co-Inquiry for et bud på et involverende og konsulterende lederskab, der muliggør fremtidig handling (Barge 2015). Vi kan selvsagt ikke involvere alle i alt, men vi kan med stor fordel involvere dem, der er i direkte berøring med et givent område eller en given arbejdsgang. If it’s about them don’t do it without them! (ukendt) Dialogisk ledelse kan bedrives på mange måder. I denne beskrivelse er perspektiverne for et dialogisk lederskab, som nævnt i indledningen, bygget op omkring procesrammeværket Collaborative Co-Inquiry. Tilgangen fokuserer på udvikling i organisationer som et resultat af tre faser: Co-Context, Co-Mission og Co-Action (se figur 0.1). Bogen er således udtryk for en tilgang til forandring, der primært er funderet i Barges teori, men også en række andre dialogiske og kompleksitetsteoretiske forskeres arbejde inddrages med sigte på at skabe en fyldestgørende beskrivelse af muligheder og udfordringer forbundet med dialogisk organisationsudvikling. Tilgangen er videreudviklet med egne ideer og perspektiver og løbende afprøvet i praksis. Samlet set præsenterer bogen et bud på, hvordan ledere i organisationer kan skabe bedre resultater i en samtid præget af stor kompleksitet. Lige så vigtigt er bogen også et bud på, hvordan vi som ledere og medarbejdere kan trives bedre i forandringer og udfolde vores potentiale som mennesker gennem mere dialogiske og humane samarbejdsformer. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt dialogisk ledelse som tilgang til forandringer virker, det er
GRATIS LÆSEPRØVE! Smugkig i ‘Dialogisk ledelse – Fælles handlekraft i forandring og udvikling’ af Bjarne Stark