42 F O R S TÅ D E Ø KO N O MISKE N YHEDER Ofte tager økonomer udgangspunkt i modellen for fuldkommen konkurrence, når de forholder sig til forskellige tilfælde af indblanding på markedet. Det er på flere måder lidt paradoksalt. For det første fordi der generelt ikke er behov for at intervenere på et marked, der er fuldkomment. Det ligger ligesom i ordet. For det andet er det mere logisk at forholde sig til, hvornår og hvordan oligopolistiske markeder skal reguleres. Konkurrencepolitik handler i høj grad om regulering af oligopolister. Det ser vi nærmere på i det følgende. 2.6 KONKURRENCE OG KONKURRENCEPOLITIK Markedet og dets organisering er tæt koblet sammen med et andet centralt økonomisk ord: konkurrence. Der konkurreres på markedet, og jo hårdere konkurrencen er, i jo højere grad vil økonomer og forbrugere forvente, at der højest er små prisforskelle på sammenlignelige produkter og ydelser. Spørgsmålet er, om markedet af sig selv kan sikre et passende konkurrenceniveau, eller om et ureguleret marked fører til monopoldannelse, der sætter konkurrencen ud af kraft. I starten af 1900-tallet fandt politikerne i USA ud af, at det var nødvendigt at regulere den fri konkurrence ved at føre en såkaldt ‘antitrust’politik, hvor staten som eksempel beordrede en kæmpevirksomhed som Standard Oil til at splitte sig op i mindre enheder. Flere af disse er store virksomheder i dag. Mest kendt er Exxon. Noget tilsvarende overvejes i dag over for techgiganter som Facebook. Den type af politik eller ressortområde kaldes for konkurrencepolitik og udgør en væsentlig del af erhvervspolitikken. Den politik har den danske europakommissær Margrethe Vestager stået for siden 2015, og det skal hun også fra 2020-2025. Sagen mod Google Anklagen fra EU-Kommissionen mod Google går på, at den “har misbrugt sin dominerende position på det europæiske marked”. Det er ofte særdeles
GRATIS LÆSEPRØVE! Smugkig i ‘Forstå de økonomiske nyheder. Økonomi for ikke-økonomer’ af Poul Thøis Madsen